Rusland og WTO – et energieffektivt medlemskab
Klumme: Mange danske virksomheder har tidligt set potentialet i Ruslands energieffektivitetsbevægelse. Bliver Rusland ikke medlem af WTO ændrer det ikke ved behovet for energieffektiv teknologi og viden, som Danmark kan levere. Hvilket er præcist hvad Rusland efterspørger, hvis den økonomiske udvikling skal fortsætte.
Rusland har stået i kø til et WTO-medlemskab i 17 år og udsigten til indtræden i WTO har påvirket Rusland i den rigtige retning. En energieffektiv økonomi og en industri, der sætter produktionsomkostninger ned ved hjælp af energieffektive teknologier, er nødvendige, hvis Rusland skal optages. Efter en lang ansøgningsproces står Rusland nu med en energieffektiv politik, der skal implementeres, uanset hvor lang tid optagelsesprocessen trækker ud.
Med WTO står landet til en gennemgribende modernisering og mere effektiv økonomi i forlængelsen af liberaliseringen, højere levestandarder og nye industrier. Det er også en faktor for regeringen til at gøre op med bureaukratiet for at opretholde landets økonomiske udvikling og overkomme politiske forhindringen, der har gjort det vanskeligt at omstrukturere økonomien.
Fordelene ved et medlemskab, på trods af de tunge reformer, landet skal igennem, er klare. Et medlemskab er et skridt mod en effektiv og innovativ økonomi, opgør med bureaukrati og vækst både på kort og lang sigt. WTO-medlemskab medfører både muligheder, samtidig med at det åbner økonomien til den benhårde verdensmarkedskonkurrence; noget især den russiske landbrugssektor og de dele af industrien, som hidtil har været beskyttet mod fri konkurrence, frygter.
Et russisk medlemskab er også i udlandets interesse. Fra EU’s side (særligt Finland og Sverige) har der længe været et ønske om nedsættelse af eksporttold på tømmer, men også en nedsætning af landbrugssubsidier, der uundgåeligt vil følge et WTO-medlemskab. Derudover vil det kræve politiske og juridiske ændringer i Rusland, hvor over 1000 internationale aftaler skal revideres og en lang række love skal ændres.
Effektiv udnyttelse af ressourcer er en så omfattende udfordring, at den russiske økonomi og industri afhænger af, at energispildet kan nedbringes og ressourcerne bliver udnyttet optimalt.
I 2009 vedtog Medvedev føderal lov nr. 261 om energibesparelse og energieffektivitet, derudover er Ruslands energipolitik suppleret med Strategien for Energieffektivitet for perioden indtil 2030, samt Energieffektiv Økonomi, alt sammen for at sikre effektivisering industrien og økonomien Der er gået op for magthaverne, at hvis de skal kunne konkurrere internationalt med en økonomi, der kan andet end sælge olie og gas, skal de bygge en effektiv industri op.
Særligt er lov nr. 261 det bærende element, der skal nedbringe energispildet og øge effektiviteten. Loven omfatter tre vigtige områder, der alle skal nedbringe og føre tilsyn med energiforbruget. Det drejer sig om forbrugsvarer, byggesektoren og statsejede institutioner. Loven sætter også rammer for økonomiske incitamenter, der skal tilskynde private investorer til at tage del i energieffektivitetsprojekter.
Praktisk set betyder det, at en del forbrugsvarer (f.eks. bl.a. at glødepærer og elektronisk udstyr) må afskaffes, og det tager loven også højde for. Den beskriver en ramme for organisering og finansiering af affaldshåndtering, og en introduktion af incitamenter for udenlandske firmaer, da Rusland mangler den nødvendige teknologi.
Hvorvidt et medlemskab af WTO er vigtigt for Rusland kan diskuteres. På den ene side betyder det, at serviceindustrien vil skulle håndtere at 50 % af hjemmemarkedet bliver åbnet for udenlandske firmaer. Protektionismen, især i energi- og landbrugssektoren, vil blive sat under kraftigt pres, måske med høje priser til følge. Den hjemlige bilindustri vil i særdeleshed lide under højere energipriser, og resten af industrisektoren har travlt med at modernisere produktionsapparatet og øge effektiviteten for at kunne modstå fald i importtariffer.
Uanset udfaldet, så Rusland er nødt til at effektivisere energisektoren. Landet har et rekordstort ressourcespild i energisektoren i forbindelse med produktion og transport, og særligt hos privatforbrugeren, der er vant til billig energi, vil en prisstigning ramme hårdt. Men der er behov for et opgør med ressourcespildet, og de første politiske grundsten er lagt.
Kilde: Danmarks Eksportråd
