23948sdkhjf

1 MW tidevandsturbine kickstarter britisk tidevandseventyr

Den største tidevandsturbine nogen sinde er netop blevet præsenteret, og ifølge producenten er det starten på et tidevandseventyr, der matcher Nordsøens gas- og olieeventyr.
22,5 meter høj, et rotordiameter på 18 meter, en vægt på 1.300 ton og en effekt på 1 MW – således beskrives bedst den nye tidevandsturbine fra Atlantis Ressources Corporation, AK1000, skriver Ingeniøren.

Turbinen er blot den første af mange tidevandsturbiner fra Atlantis Ressources Corporation og i Storbritannien, og direktør for virksomheden Timothy Cornelius er ikke sen til at spå om fremtiden for Atlantis Ressources Corporation og om fremtiden for havenergi i Skotland.

- Vi er ved begyndelsen på et nyt industrielt boom som det ved udviklingen af Nordsøens olie- og gasfelter. Hvis vi modtager den samme støtte fra alle niveauer af regeringen, ligesom olie- og gasindustrien gjorde for at gøre Nordsøen til en succes, så er det en meget lys fremtid for havenergi og endnu lysere for Skotland, siger direktør Timothy Cornelius.

Storbritannien har rundt regnet 18.000 kilometer kyststrækning, hvilket gør landet velegnet til høst af tidevandsenergi. Timothy Cornelius anslår, at 15 % af Storbritanniens energiforbrug kan blive dækket af tidevandskraft.

AK1000 installeres på havbunden ved European Marine Energy Centre i Orkney i Skotland.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094