23948sdkhjf

Lagre og CO2-udledning nedbringes hos Vestas

Vestas har reduceret sit energiforbrug og sin CO2-udledning ved at flytte et lager fra Tim til Ringkøbing. Samtidig nedbringer man lagrene til nacelleproduktionen.
CO2-udledningen fra Vestas’ nacelleproduktion med base i Ringkøbing er netop blevet nedbragt med 52 tons, skriver dagbladet Ringkøbing-Skjern.

CO2-reduktionen er sket ved en simpel flytning af lageret til nacelle-produktionen fra Tim til Ringkøbing.

- I stedet for at køre gear, transformatorer og nav til Tim, kører chaufførerne nu emnerne direkte til fabrikken i Ringkøbing, fortæller Henrik Brøndum-Nielsen, logistikchef hos Nacelles i Ringkøbing til dagbladet.

Lagrene nedbringes
Årsagen til at man har valgt at flytte lageret er, at nacelle-fabrikken skulle nedbringe sine lagre, da man overgik til produktion efter ordre.

- Vi havde seks-otte ugers produktion stående på lager svarende til 29,5 millioner euro, så vi ville reducere lageret til to ugers produktion. Det er vi nede på nu, og lageret binder nu kun ca. fem milioner euro, oplyser Henrik Brøndum-Nielsen og fortsætter:

- Vi vil nu arbejde på at nedbringe lagerbeholdningen til to uger på de øvrige varer, det vil sige beslag, motorer, små lejer, galvaniserede lejer, kabler og så videre,fortæller Henrik Brøndum-Nielsen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141