23948sdkhjf

Franskmænd på oliejagt i Vendsyssel

Den franske energikoncern Total har fået koncession til at søge efter olie og naturgas i Vendsyssel.
Energistyrelsen har netop givet den franske energikoncern Total koncession til at søge efter olie og naturgas i Vendsyssel i de kommende seks år. Det oplyser Nordjyske.dk.

Hele vendsyssel plus lidt af Himmerland
Koncessionen dækker hele Vendsyssel samt det nordøstlige hjørne af Himmerland og løber frem til juni 2016. Nøjagtigt hvor, hvornår og hvordan, det hele vil foregå, ved kun energikoncernen selv.

- Det er en branche præget af hård konkurrence. Olieselskaberne er ikke meget for at fortælle, hvad de gør og hvordan. Men man skal ikke vente pludselig at se boretårne rundt omkring i Vendsyssel. Typisk er en eftersøgning inddelt i faser, hvor den første lange tid går med at gennemgå eksisterende data. Når eller hvis nogen begynder at bore, får offentligheden besked først, oplyser Katja Scharmann, geolog ved Energistyrelsen til avisen.

Ikke den eneste i Nordjylland
Total er ikke den eneste, der har udset sig Nordjylland som potentielt gas- og olielager. Dong Energy har koncession til at søge efter gas og olie i Thy-Mors-området.

Det er kun én gang tidligere lykkedes at finde så meget olie og gas på den danske landjord, at der var nok til at igangsætte en produktion. Det var i 1990'erne ved Løgumkloster. Produktionen måtte dog senere opgives, da olien flød for langsomt til at det kunne betale sig at indvinde den.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.14