23948sdkhjf

Horsens-familier skal teste display til overvågning

Rigtig mange hjem i Horsens-området har fået installeret en intelligent elmåler – udvalgte familier skal nu teste et display til overvågning af "her-og-nu"-forbruget og andre nøgledata.
NRGi har siden efteråret 2009 været i gang med at udrulle den intelligente elmåler i Horsens-området. I januar var der 5000 målere ude ved kunderne, og p.t. har 45.000 af de 50.000 kunder i området fået en ny måler. NRGi lancerer nu er koncept, hvor forskellige familier bliver inddraget i jagten på energibesparelser, CO2-reduktioner og test af nye produkter.

- NRGi tror på, at der er mange familier, som gerne vil gøre en indsats for at spare på energien, men i en travl hverdag kan det være svært at holde rede i de mange muligheder der er. Derfor vil NRGi gerne samarbejde med familierne, både for at hjælpe dem til at spare på energien og for at få feedback til, hvordan vi skal udvikle vores produkter, siger Morten Winther, kommerciel direktør i NRGi.

NRGi har netop sendt et display ud til 20 testfamilier. Husstanden får mulighed for at følge ’her og nu’-forbruget og andre nøgledata, og displayet vil forhåbentlig være med til at give øget fokus på energiforbruget og dermed nedbringe det. NRGi bruger derefter muligheden til at komme i dialog med familierne og gøre brug af deres erfaringer med displayet.

- Målet er at få relevant information til den videre produktudvikling. For eksempel hvordan familierne oplever løsningen, om forbruget ændrer sig og så videre. Displayet skal gerne bringe familiens forbrug i øjenhøjde, så familien bliver bevidst om de værste strømslugere i hjemmet og på den måde får lettere ved at nedbringe forbruget og både spare penge og skåne klimaet for CO2, siger Morten Winther.

Læs mere om: NRGi
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094