23948sdkhjf

Prisen på fjernvarme falder til nyt rekordlavt niveau

For tredie år i træk falder prisen på fjernvarme. Det skyldes effektiv indsat af fjernvarmeselskaberne, lyder det fra Dansk Fjernvarme.

En ny opgørelse fra Energitilsynet viser, at prisen på fjernvarme i 2016 tog endnu et dyk nedad til et nyt rekordlavt niveau. Faktisk faldt prisen med yderligere 2 procent, sådan at det i dag koster et gennemsnitlig hus 12.761 kroner om året at opvarme sin bolig med fjernvarme. Til sammenligning kostede det knap 14.327 kroner i 2014. Det svarer til et samlet prisfald på 11 procent.

Prisfald trods øgede brændselsudgifter
Det vækker glæde hos Dansk Fjernvarme, der hæfter sig ved at de senere års indsats med at blive mere effektiv bærer frugt.

- Fjernvarmeselskaberne lægger i øjeblikket en stor indsats i at effektivisere så forbrugernes pris på fjernvarme bliver billigere. Derfor er det meget glædeligt, at vi nu kan honorere det store arbejde med en rekordlav pris på fjernvarme, siger Rune Moesgaard, politisk chef i Dansk Fjernvarme.

Mens prisen på fjernvarme det seneste år er faldet med to procent er prisen på både naturgas og kul steget, mens prisen på biomasse har været over perioden.

- Hvor prisen på fjernvarme de senere år har været påvirket af prisen på brændsler som naturgas, så ser det ud til at det i dag er selskaberne, der trækker læsset med fortsat mere effektivt drevne værker, siger Rune Moesgaard.

Større prisfald muligt
Ifølge Dansk Fjernvarme er der flere håndtag at dreje på, hvis selskabernes arbejde med at reducere prisen på fjernvarme skal forceres. Det kunne være at lette afgiften på el til varme af kollektive varmepumper.

- Ved at lette elafgiften til store kollektive varmepumper, samtidig med, at man giver kraftvarmeværkerne lov til at fyre med andre brændsler end naturgas, så vil selskaberne have mulighed for at udnytte de store mængder billig overskudsvarme, der allerede er i markedet, men som i dag går til spilde, siger Rune Moesgaard og fortsætter,

- Næstefter forsyningssikkerhed, så ser de danske fjernvarmeselskaber lave priser og herefter grøn omstilling som vigtigst for deres arbejde. Så det er en god dag for varmelselskaberne og ikke mindst for forbrugerne, når prisen falder som den gør i øjeblikket.

Da fjernvarmeselskaberne er non-profit betyder det, at et fald i priserne kommer fjernvarmekunderne til gavn gennem lavere priser.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094