23948sdkhjf

Lugtstrid ender i retten

GFE Krogenskær har stævnet Brønderslev Kommune.

En mangeårig strid mellem Brønderslev Kommune og biogasværket GFE Krogenskær havner nu i retten. Det er ejerne af biogaslægget, der mandag stævnede Brønderslev Kommune.

Baggrunden er, at Brønderslev Kommune har sendt en indskærpelse til ejerne af biogasanlægget om at opføre en lukket hal til opbevaring af biomasse og ensilage, der benyttes i gylleanlægget.

Før jul pålagde kommunen at overdække biomassen med presenninger, men da det - ifølge Brønderslev Kommune - ikke hjalp på lugtgenerne, har kommunen nu stillet yderligere krav.

Ejerne af biogasanlægget finder disse krav urimelige.

- Vi mener ikke, at kommunen har hjemmel til at stille disse krav. Derfor har vi nu i stedet anlagt retssag, for at få den nye kendelse kendt ulovlig, fortæller advokat Niels Vase til Nordjyske.

Niels Vase peger på at en sådan bygning, der kan rumme biomasse og ensilage, vil koste et to-cifret millionbeløb. Og ejerne mener ikke, at det er nødvendigt med en sådan bygning.

Både i 2014 og 2015 rejste Brønderslev Kommune straffesager mod GFE Krogenskær, men i begge tilfælde endte det med frifindelse.

I begyndelsen af 2017 varslede Brønderslev Kommune en politianmeldelse. Men den er ikke indgivet.

Niels Vase afviser på vegne af ejerne af GFE Krogenskær påstande om, at anlægget lugter.

GFE Krogenskær har pr. 12. juni i år opnået en såkaldt ISCC-certificering. Heri understreges kvaliteten af arbejdsgange og processer samt biomassens sporbarhed.

Certificeringen er et resultat af et langvarigt dokumentationsarbejde og er vigtigt redskab i virksomhedens fremtidige arbejde.

Brønderslev Kommune har foretaget ordinært miljøtilsyn på GFE Krogenskær, uden at der kunne konstateres overtrædelser af miljøgodkendelsen.

I begyndelsen af dette år har Force Technology foretaget en gennemgang af biogasanlægget, som Brønderslev Kommune havde krævet.

- Force Technology konstaterede, at der ikke er utætheder på anlægget, ligesom det i rapporten fra det anerkendte firma hedder, at det ikke lugter uden for matriklen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094