23948sdkhjf

Grønt lys for nyt jævnstrømskabel til Norge

Bestyrelserne i Energinet.dk og Statnett har nu besluttet at investere i en ny jævnstrømsforbindelse, Skagerrak 4, mellem Danmark og Norge.
Kablet skal gøre det muligt at indpasse mere vedvarende energi i elsystemerne, skriver Energinet.dk.

Allerede i slutningen af 2014 vil en ny, stor elektrisk forbindelse mellem Danmark og Norge være klar til at udveksle endnu mere miljøvenlig strøm mellem landene.

Enighed om milliard-investering
Det står klart, efter bestyrelserne i Energinet.dk og Statnett, der er ansvarlige for elsystemerne i Norge og Danmark, har besluttet at investere de 2,8 milliarder kroner, som den nye jævnstrømsforbindelse kommer til at koste.

Den kommende jævnstrømsforbindelse, der i daglig tale kaldes Skagerrak 4, vil kunne overføre 700 megawatt (MW) - svarende til ca. tre store havmølleparker på størrelse med Horns Rev 2 ved den jyske vestkyst.

To stationsanlæg og et søkabel
Ud over selve kablet kommer Skagerrak 4-forbindelsen desuden til at bestå af to stationsanlæg - et i Kristiansand i Norge og et i Tjele i Danmark, hvor de to selskaber allerede ejer de arealer, der er nødvendige for at udbygge stationerne.

Landkablerne på den danske side bliver ca. 90 km lange, mens de i Norge bliver 12 km. Søkablet over Skagerrak bliver ca. 140 km langt.

53% til Dk & 47% til Norge
Energinet.dk og Statnett kommer til at eje anlægget med en ejerandel på hhv. 53 procent til Energinet.dk og 47 procent til Statnett.

I både Danmark og Norge er de politiske godkendelser på plads. Klima- og energiminister Lykke Friis godkendte projektet i august.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125