23948sdkhjf

Gaia Solar under rekonstruktion

Solcelleproducenten Gaia Solar er den 1. juni 2017 taget under rekonstruktionsbehandling af Sø- og Handelsretten.

Forud her for havde selskabet den 30. maj 2017 skiftet navn til GS A/S af 30.05.2017.

Regnskabstal for seneste regnskabsår 2016 foreligger ikke, men for regnskabsåret 2015 landede selskabet et resultat før skat på -4,6 mio. kroner, mens egenkapitalen ramte 4,7 mio. kr., hvilket er noget af en nedgang fra egenkapitalen i 2014, der lød 7,3 mio. kr.

Samlet set har virksomheden haft et samlet underskud for 2014 og 2015 på 12,4 millioner kroner før skat.

Af et forslag til rekonstruktion fremgår det, at baggrunden for selskabets begæring om rekonstruktion var, at selskabet i en periode havde oparbejdet en betydelig gæld til en række leverandører, koncernselskaber samt bankforbindelse på mere end 12 mio. kr., som selskabet ikke havde mulighed for at betale, efterhånden som gælden forfalder.

Ny mand skulle sørge for vækst

Rekonstruktionen kommer blot et år efter at Sigurd Leth tiltrådte som ny direktør efter Per Terman Petersen, der på daværende tidspunkt havde været direktør hos solcelle-virksomheden i næsten tre år.

Sigurd Leth blev hente ind i virksomheden for at styrke selskabets vækststrategi både herhjemme og i udlandet.

Om ansættelsen af Sigurd Leth sagde bestyrelsesformand Carsten Hoeck dengang:

- Efter en periode med nedgang i markedet har vi brug for at optimere vores organisation og bringe nye kompetencer ind i vores direktion.

Og til trods for turbulente år for solcellebranchen, så var Carsten Hoecks tro på fremtiden for Gaia Solar intakt. 

- Der er masser af plads til at udvikle endnu bedre løsninger og tage del i de muligheder, der er – og vi har en god platform, både finansielt, markedsmæssigt og teknologisk. Gaia Solar har et stort, uudnyttet vækstpotentiale. Det skal vi udnytte nu, udtalte han dengang. 

Men nu er firmaet altså taget under rekonstruktion.

Energy Supply arbejder på at få en kommentar fra Sigurd Leth eller Carsten Hoeck.

Opdateret 9. august 2017, kl. 10:27

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.097