Det lysner for Vestas i Kina
Kineserne er atter ved at få smag for de danske vindmøller, og Vestas melder om flere nye kunder i år.
- Det har været en af vores strategier det sidste år at fordoble kundebasen, og det har vi også gjort. Traditionelt har kundebasen været de ni store forsyningsselskaber, men i år har vi set mange nye kunder komme ind, udtaler Jens Tommerup, administrerende direktør for Vestas i Kina, til Direkt.
Indtil videre har Vestas underskrevet ordrer på samlet 874 MW, hvilket er markant bedre end sidste år.
Vestas forventer i 2010 at hente ca. 20 % af den forventede ordremængde på 8.000-9.000 MW i Asien.