23948sdkhjf

CO2-projekt ved Jammerbugten fortsætter

Selvom Vattenfall vil sælge Nordjyllandsværket, er CO2-lagring ved Jammerbugten stadig interessant og forundersøgelserne fortsætter.
Det svenske energiselskab Vattenfall fortsætter med at undersøge, om undergrunden i Jammerbugt Kommune - Vedsted-strukturen - er egnet til lagring af CO2.

Det er CO2 fra røggasser på Nordjyllandsværket, der tænkes lagret i undergrunden i Vedsted-området. Og forundersøgelserne fortsætter.

- Det har hele tiden været vores intention at fortsætte med at undersøge, om undergrunden er egnet til lagring af CO2. Der er skruet ned for projektet, hvor det jo før var på tale at lave et stort demonstrationsanlæg. Men det er stadig interessant at undersøge muligheden, uanset om Vattenfall er ejer i fremtiden, eller om det bliver en anden ejer, siger energiselskabets kommunikationschef Marianne Reedtz Sparrevohn til Nordjyske.

Nye målinger i uge 44
Nu har vandværker og digelag i området fået brev om, at der foretages nye målinger i uge 44 eller 45, hvis det ellers ikke regner for meget i den periode.

Vattenfall skal også registrere mængden af CO2 i luften og grundvand, inden en eventuel lagring begynder for at kunne dokumentere indholdet af CO2 før, under og efter lagringen.

Resultaterne af målingerne indgår i arbejdet med at skabe en grundvandsmodel, som Vattenfall vil stille til rådighed for kommunen og vandværker i området, skriver Nordjyske.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109