23948sdkhjf

EU-millioner til varmepumper og saltbatterier

Suntherm erstatter oliefyr i mindre landsby med ny nær-varmeløsning.

Midler fra EU's Horizon 2020-program er landet lunt og godt hos Suntherm i Højslev nær Skive.

Sådan fungerer det:

. Vi kan lagre 25 kWh i smeltet salt og gemme det i flere dage. Når der så er overskud på elnettet, så sætter vi varmepumpen i gang og gemmer varmen til frigivelse om natten, forklarer Morten Veis Donnerup.

Derudover kan Suntherm med hjælp fra vejrudsigten og strømpriserne styre varmepumpen, så den producerer mest hensigtsmæssigt.

Her skal de 1,1 mio. euro eller rettere 8 mio. danske kroner være med til at løfte virksomhedens produkt, en varmeløsning baseret på termiske solfangere, en varmepumpe og en saltopløsning, der fungerer som varmebatteri, til en kommercialisering og en endelig udrulning af varmeanlægget Suntherm Smartheat i starten af 2019.

Det fortæller Morten Veis Donnerup, en af udviklerne bag anlægget og adm .direktør i Suntherm.

- Vi skal gå fra at være en lille virksomhed, der tester på demonstrationsmodeller til at have et kommercielt produkt, der er klar til markedet, fortæller han til Energy Supply.

Men inden man kommer så langt – til kommercialisering og den helt store salgsturne, så skal der dog testes lidt mere først.

Har taget sin egen medicin
Siden januar har Suntherm testet to demonstrationsanlæg – det ene hos en familie i nærområdet og det andet – ja, det er blevet testet i Suntherms egne bygninger.

- Vi har haft de to anlæg til at køre siden januar. Det ene står her i vores egne bygninger, så vi har mærket vores egen medicin, fortæller Morten Veis Donnerup, der er ganske godt tilfreds med resultaterne af testen, der sluttede kort før sommerferien.

- Vi har valgt at lukke anlæggene, for de skal bygges lidt om. Vi har nemlig lært utroligt meget af vores anlæg. Gode ting, men også ting, der gjorde, at vi nu er nødt til at opgradere designet, fortæller Morten Veis Donnerup.

Helt konkret skulle anlæggene lige fintunes til at starte lidt hurtigere op, efter de havde stået stille i længere tid. Men det er jo heldigvis den slags, man finder ud af, når der testes in real life.

- Når man tester med virkelige anlæg, med virkelige mennesker så kommer de til at gøre virkelige ting, som man ikke helt kan forudse på tegnebrættet, forklarer Morten Veis Donnerup.

It takes a village
Når Suntherm har skruet og drejet lidt på designet af anlæggene venter et langt større testmiljø, den lille landsby Hvidbjerg ved Skive.

- Vi tilbyder 35 husstande i byen at være med på vores test. I første omgang udvælger vi de 10 bedst egnede husstande, som vil få et anlæg installeret inden fyringssæsonen. Til næste år tilbyder vi så vores løsning til yderligere 25 husstande, fortæller Morten Veis Donnerup og uddyber:

- Det kommer til at fungere som et forbrugerejet energilaug. De deltagende husstande slår sig sammen og så ejer de anlæggene, der installeres. Fordelen er, at de får en meget billig varmekilde – med en lille opstartsbetaling, og lav varmeregning.

Fra Danmark til Tyskland
Helt konkret skal pengene fra Horizon 2020 bruges til at få videreudviklet på produktet, så det passer ind på de store eksportmarkeder. Når man ikke som udgangspunkt kigger inden for landets grænser, så er der en helt særlig årsag til det.

- Danmark er et lidt specielt land – vi er så gode til grøn energi og så bevidste om hvordan vi bruger energi. Men potentialet for vores produkt på hjemmemarkedet er ikke kæmpe stort, men Danmark er til gengæld et oplagt land at teste i, siger Morten Veis Donnerup og uddyber:

- Når vi har demonstreret vores produkt herhjemme og har bevist, at det virker, så har vi nemmere ved at åbne døren til Tyskland.

Artiklen er en del af temaet Energilagring.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.084