23948sdkhjf

Chloridazon lukker endnu et vandværk

Trefor Vand har i de sidste 14 dage ekstraordinært udtaget vandprøver og modtaget analyser på indholdet af chloridazon og dets nedbrydningsprodukter på sine vandværker.

- Analyseresultaterne modtages løbende, og indtil nu er al det vand, vi har leveret til kunderne rent, skriver Trefor Vand i en meddelelse. 

Fredag den 1. september viste analyserne et chloridazon indhold over grænseværdien på leverancen af vand fra Staurbyskov Vandværk i det nordlige Middelfart. Både Styrelsen for patientsikkerhed og Miljøstyrelsen har i forbindelse med den verserende diskussion om chloridazon udtalt, at der ikke er nogen sundhedsrisiko forbundet med de koncentrationer, der er konstateret.

Trefor Vand har dog alligevel valgt at tage vandværket ud af drift og leverer nu vand til Middelfart via Svenstrup Vandværk og vandværker i Jylland.

Driftsformen med kun et vandværk i drift i Middelfart kan betyde, at enkelte kunder kan opleve reduceret tryk i perioder.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078