23948sdkhjf

Nordens spildevandseksperter samles om fælles udfordringer

Nordens ypperste eksperter inden for spildevand samles i Danmark i denne uge for at se på fælles udfordringer.

Det sker, når Danva, Dansk Vand og Spildevandsforening fra den 10.til den 12. oktober er vært for Nordens største vandkonference, Nordiwa.

I anledning af, at Aarhus i år er Europæisk Kulturhovedstad, har Danva valgt at lægge konferencen i Smilets By på Comwell Aarhus.

Der er tilmeldt cirka 450 deltagere til Nordiwa, hvilket er det største antal til en nordisk vandkonference af denne type til dato. Deltagerne kommer i øvrigt ikke kun fra de nordiske lande. Der er også deltagere fra bl.a. Storbritannien, Tyskland, Estland og Polen.

Konferencen indgår som en trædesten i forberedelserne til den store IWA World Water Congress and Exhibition, som skal holdes i København i 2020. Her forventes 6-8.000 deltagere.

Fakta

Der er tre hovedtemaer for konferencen:

  • Spildevandsrensning
  • Afløbssystemer
  • Klimatilpasning

Inden for temaerne er der:

  •  To plenumsessioner med internationale oplæg
  • 22 konferencesessioner med fire faglige indlæg om bl.a.. mikroplast, fosforudvinding, energiproducerende renseanlæg
  • 16 Workshops med korte indlæg og god tid til at diskutere med andre konferencedeltagere.
  • 12 Postersessioner, som giver et hurtigt overblik over nogle af de nyeste løsninger inden for sektoren.
  • Fire field trips, hvor der bl.a. er mulighed for at se på klimaløsninger i Aarhus og besøge Marselisborg Renseanlæg.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.083