Ny analyse: Muligt at skabe boom for varmepumper
Der har længe været et bredt ønske om flere varmepumper i fjernvarmen, men elvarmeafgiften står i vejen.
Nu viser en ny analyse fra tænketanken Grøn Energi, at regeringen kan hjælpe de mindste fjernvarmeselskaber, dem uden for den CO2-regulerede sektor med at få 1000 MW store varmepumper alternativt til biomassekedler og sikre de fleste gunstige varmepriser til forbrugerne.
I følge analysen kræver det dog en halvering af afgiften på el til kollektiv varme.
Analysen viser samtidig, at selv om man fjerner kraftvarmekravet for fjernvarmeselskaberne uden for kvotesektoren, hvilket reelt vil give dem frit brændselsvalg, så åbner man potentielt døren for biomasse på værkerne. Men den billigste løsning vil for flertallet stadig være kollektive varmepumper, fremgår det af rapporten.
- Vores modeller viser, at det vil give et boom i de store eldrevne varmepumper fra 2020 til 2030, samtidig med at det vil sikre et provenu i statskassen på flere hundrede millioner kroner, da fjernvarmeselskaberne i stedet for at omstille til afgiftsfri biomasse vil investere i eldrevne varmepumper, der skal betales afgifter af, oplyser analysechef i Grøn Energi Jesper Koch.
Hvis elafgiften til kollektiv varme halveres og kraftvarmekravet ophæves, vil der i årene 2020-2030 blive installeret omkring 100 MW biomassekedler, viser notatet fra Grøn Energi. Samtidig vil selskaberne investere i cirka 1000 MW eldrevne varmepumper.
- Det interessante er, at selv om der gives frit valg til at vælge biomasse, så vil halveringen af afgiften på el til kollektiv varme gøre varmepumperne mere konkurrencedygtige. Men udelader man at halvere elafgiften og kun giver frit brændselsvalg, så kommer der en masse biomassekedler i fjernvarmen, siger Jesper Koch.
