Historisk dansk ordre til Siemens Gamesa
Vattenfall har placeret en historisk stor ordre hos vindmølleproducenten Siemens Gamesa.
Selskabet skal levere vindmøllerne til Vattenfalls tre kommende offshore-projekter i Danmark, Kriegers Flak, og de to kystnære parker Vesterhav Syd og Vesterhav Nord.
Den samlede kapacitet på de tre parker er næste 1 GW og samlet set vil parkerne kunne levere strøm til en million danske hjem.
Aftalen med Siemens Gamesa er den største investering i vedvarende energi i Vattenfalls historie og den omfatter design, produktion, installation, idriftsættelse, test og service af vindmøllerne.
Vattenfall har valgt at udbyde de tre parker samlet for at holde prisen nede.
- Vi er glade for at have sikret os ultramoderne vindmølleteknologi til tre af vores største offshoreprojekter. Et samlet køb giver en lavere pris, hvilket betyder at prisen på havvind holdes nede, siger Gunnar Groebler fra Vattenfall.
Siemens Gamesa skal samlet set levere 113 af sine 8 MW møller – 72 til Kriegers Flak og 41 møller til Vesterhav Syd og Vesterhav.
Parkerne Vesterhav Syd og Vesterhav Nord sættes i drift i 2020 mens Kriegers Flak først sættes i drift i 2021.
Artiklen er en del af temaet Kriegers Flak.