23948sdkhjf

Østkraft vil vinde kunder med grøn energi

Det bornholmske elselskab vil tiltrække kunder fra hele Danmark på baggrund af selskabets store andel af grøn energi
45 procent af Østkrafts el-produktion kommer fra vedvarende energikilder.

- I forhold til vores størrelse er vores involvering i grønne forsknings- og udviklingsprojekter meget markant. Vi deltager i nogle meget store projekter sammen med blandt andet DTU, Siemens og IBM, som handler om at udvikle løsninger, der kommer til at præge el-forsyningen ikke bare i Danmark, men i hele verden. Det er vi stolte af. Og det vil vi gerne gøre mere ud af at fortælle omverdenen om, siger Østkrafts salgs- og marketingschef, Casper Kjøller, til Netavisen Bornholm.nu.

Billig strøm har været konkurrencefordel hidtil
Budskabet om den store andel af grøn strøm, som skal få el-kunder fra hele Danmark til at vælge det bornholmske elselskab, udbreder Østkraft blandt andet via sin nydesignede hjemmeside. Kunderne kan der både høre om selskabets produkter, og se hvordan de selv kan reducere forbruget.

- Det giver os en konkurrencemæssig fordel - både på og uden for Bornholm - at vi fortæller mere om vores grønne profil, siger Casper Kjøller og fortsætter, Men vi er også meget bevidste om, at hovedparten af vores kunder fortsat ønsker strøm til lavest muligt pris.

Derfor vil prisen stadig være et vigtigt parameter for el-selskabet i konkurrencen om kunderne.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.068