Nye energikrav får stor betydning for boligejere
Fra den første januar bliver kravene til energiforbruget i bygninger skrappere. I mange tilfælde bliver boligejere tvunget til at udføre energiforbedringer når de vedligeholder deres bygninger, hvis esparelsen fra energirenoveringen tjener sig hjem i løbet af en årrække
Af Lars Dalsgaard Adolfsen
Håndværkere kan stille krav
Kravene betyder, at den håndværksmester, der udfører arbejdet, bærer en stor del af ansvaret for, at de rentable energiforbedringer bliver ført ud i livet. Sker det ikke, kan håndværksmesteren i yderste konsekvens blive tvunget til at lave arbejdet om.
Boligejere kan møde noget så usædvanligt som en håndværker, der ikke bare siger ubetinget ja til en renovationsopgave, men som stiller krav om at lave energiforbedringer i samme omgang.
- Når håndværkerne foreslår energiforbedringer, er det altså ikke fordi, de vil dræne boligejernes bankkonti. Men hvis håndværksmesteren ikke følger reglerne, kan det komme til at koste ham rigtig dyrt i sidste ende, siger Eva Kartholm, erhvervsteknisk chef i Dansk Byggeri.
Mere rådgivning nødvendigt
Eva Kartholm oplyser, at de nye regler blandt andet kræver bedre isolering. Det kan i praksis betyde, at hvis taget skal skiftes, skal der lægges et tykkere lag isolering, end der i forvejen ligger under det gamle tag. Hvis husejeren af forskellige årsager ikke vil have lagt mere isolering, bør håndværkeren nægte at skifte taget.
Håndværkeren kan også finde på at foreslå, at boligejeren får en rådgivende ingeniør eller arkitekt til at hjælpe med tegningerne. Krav om ekstra isolering kan nemlig give problemer med at få fugten ud af huset, hvilket kan resultere i skimmelsvamp. Det kan også være nødvendigt at hæve taget for at give plads til isoleringen, og det vil givetvis ændre husets udseende og skabe problemer med tagrendernes placering.
