Vindkraften satte rekord i 2017
43 procent af Danmarks elforbrug blev dækket af vindenergi
De danske vindmøller producerede sidste år 13,9 TWh, hvilket var cirka 1 TWh mere end i 2016 - og næsten på niveau med rekordproduktionen på 14,1 TWh i 2015, hvor vindkraften dækkede 42 procent af elforbruget. Det fortæller Danmarks Vindmølleforening i en pressemeddelelse.
På trods af den stigende produktion i forhold til 2016 var den gennemsnitlige pris for vindmøllestrømmen i Danmark på 20,2 øre/kWh mod 18,7 øre i 2016; altså en stigning på 8 procent fra 2016 til 2017.
Den gennemsnitlige elpris i Danmark lå sidste år på 22,9 øre/kWh. Afregningen for de danske vindmøller var dermed ca. 11procent lavere end den gennemsnitlige markedspris. Vindmøllestrømmen er dermed med til at sænke elprisen for forbrugerne, påpeger vindmølleforeningen.
- Den stigende pris for vindmøllestrømmen er et udtryk for et bedre fungerende elmarked, hvor den danske vindenergi kan afsættes til højere priser. I 2017 blev kapaciteten på handelsforbindelserne mellem Vestdanmark og Tyskland forbedret, men også andre forhold som brændselspriser og vandbalancen i Norden har spillet ind, siger Søren Klinge, seniorøkonom i Danmarks Vindmølleforening.
Den højere afregning for vindkraften opstod på trods af, at der i juledagene var flere perioder med negative elpriser på grund af lavt elforbrug og begrænsede eksportmuligheder til udlandet. Timen med den laveste elpris var 24. december klokken 2, hvor elprisen nåede ned på -37,3 øre/kWh. De danske vindmøller producerede 2.500 MWh i denne time, selv om den forventede produktion fra vindmøllerne, baseret på vejrprognoser, var 4.200 MWh. De negative elpriser er et fænomen, der heldigvis kun forekommer få timer om året, konstaterer Danmarks Vindmølleforening.
Store eksportbegrænsninger
- Den store forskel mellem forventningen til vindproduktion og den faktiske produktion viser, at de danske vindmøller i høj grad reagerede på elmarkedets prissignal, da man formåede at sænke produktionen næsten 1.700 MWh i forhold til forventningen. Dette sker ved, at udvalgte vindmøller stoppes.
- Fleksibiliteten i produktionen på de danske vindmøller bidrager derfor til, at elmarkedet bliver mere effektivt, og næste skridt må være, at de danske politikere bliver enige om at sænke afgifterne på el yderligere, så produktionen fra de danske vindmøller kan anvendes i øget grad til varmeproduktion og transport, siger Søren Klinge.
Årsagen til de negative elpriser 24. december var blandt andet meget store eksportbegrænsninger på begge forbindelser til Sverige, hvor Øresundsforbindelsen var begrænset til en kapacitet på 137 MW, hvor normalen er 1.700 MW. Forbindelsen mellem Vestdanmark og Sverige var begrænset til 60 MW, hvor normalen er 740 MW.
- Det er uheldigt, at der stadig sættes barrierer op for handlen med energi over grænser i det indre marked, og de svenske begrænsninger af handelskapaciteterne har en betydelig negativ indvirkning på afregningspriserne for de danske vindmøller. Det bør derfor stadig være danske myndigheders fokus i det nye år at sikre, at det indre marked for energi fungerer. Også i juledagene, opfordrer Søren Klinge.