23948sdkhjf

DI efterlyser ønsker om storkundemøder

Et succesfuldt erhvervsmøde mellem 20 danskejede virksomheder og den italienske Enel-koncern skaber ønske om mere af samme skuffe.
DI og den Danske Ambassade i Italien stod bag mødet, som havde deltagelse af repræsentanter fra 10 af Enel-koncernens afdelinger. Ved det atypiske møde blev der både etableret kontakter og åbnet op for fremtidige forretningsmuligheder.

Særligt Enel-koncernes energiafdeling, Enel Green Power, var interessant for de danske virksomheder.

Enel Green Power har i dag 6 GW installeret kapacitet i 16 lande. 2,4 GW eller 41 procent heraf er vedvarende energikilde; geovarme, vand og vind. I øjeblikket er yderligere 1,2 GW under opbygning, hvoraf 82 procent er vindenergi. Det gjorde mødet ekstra interessant for flere af de danske deltagere.

– Dagligdagen med Enel er ofte korte møder, hvor vi klarer mere driftmæssige ting. På møderne arrangeret af ambassaden og DI fik vi en god lejlighed til i ro og mag at snakke mere langsigtet forretning, siger Andrea Pettazzoni, Enel Key Account Director hos Vestas Italia.

Efterlyser ideer fra medlemmerne
Mødets succes hersker der ingen tvivl om hos arrangørerne, og flere af de deltagende virksomheder har allerede aftalt opfølgningsmøder.

– Opfølgningen på de nyvundne kontakterne er i fuld gang, siger Peter Lykke Fick, ansvarlig i DI for at opdyrke forretningsmuligheder med energiselskaber.

De positive reaktioner får DI til at efterspørge ideer fra medlemmer om hvilke energiselskaber de ønsker at komme i kontakt med via lignende storkundemøder.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.126