En overgang så det ud til, at produktion og brug af elektrofuels ikke kom til at tælle med i opgørelsen over, hvor meget vi reducerer udslippet af CO2. Dette på trods af, at e-fuels kan erstatte fossile brændstoffer som benzin og diesel og dermed bidrage til at nedbringe CO2-udslippet i transportsektoren – en de de store udfordringer i den grønne omstilling.

Vi taler om det nye direktiv - Renewable Energy Directive (RED II) – som EU skal forhandle på plads i første kvartal 2018. Et direktiv, som anviser veje til, hvordan vi reducerer udslippet af CO2 frem til 2030. Og som bestemmer, hvilke tiltag, der kan tælles med, når regnestykket gøres op. 

Men er det vigtig at få e-fuels med her?

Ja, for hvis elektrofuels ikke tæller med, er der ingen, der vil betale en merpris i forhold til sorte brændser, eller investere i at få dem fremstillet. Og så går vi glip af de muligheder, disse brændstoffer kan bidrage med i den grønne omstilling.

Men hvorfor tale om brændsler -  er det ikke el, der skal styre den grønne omstilling i transportsektoren? Der er næppe tvivl om, at elbiler bliver en vigtig del af fremtidens trafikbillede. Men el kan ikke dække behovet inden for langdistance-transport, tung trafik, skibsfart og fly. Her er vi nødt til at tænke i andre baner. Brint og e-fuels kan være alternativer.

Grøn metanol udnytter CO2 fra biogas og overskudsstrøm fra vindmøller

E-fuels omfatter blandt andet metanol, som kan fremstilles ved at lade brint reagere med CO2. CO2’en kan man hente fra fx biogasanlæg, inden biogassen tilføres naturgasnettet som metan. Brinten kan man hente fra elektrolyse af vand ved hjælp af strøm fra vindmøller, når der produceres mere strøm, end der er behov for i elnettet. Baseres metanol på disse to kilder, kan man betragte den som grøn.

Metanol udnytter således både CO2, som ellers ville blive lukket ud, og strøm, som er tilovers. Metanolen kan tilsættes brændstoffer til biler og delvist erstatte diesel og benzin. I dag tilsættes etanol for at nedbringe benzin/diesel-forbruget. Men metanol er fuldt ud konkurrencedygtigt med etanol, når det gælder energieffektivitet og CO2-fortrængning. Desuden er metanol ikke baseret på fødevarer og konkurrerer ikke med fødevarer om landbrugsarealet. Og ikke mindst kan metanol-produktion hjælpe os med at balancere el-nettet ved at gøre det rentabelt at føre strømmen over i et elektrolyseanlæg, når der er for meget strøm, i stedet for at eksportere den til udlandet.

Et vindmølleland som Danmark bør kæmper for e-fuels

I lang tid så det ud til, at EU-direktivet kun ville anerkende bio-baserede brændstoffer i det store CO2-regnskab. Altså brændstoffer i form af biogas eller etanol. Mens brændstoffer, der har et el-element, som er kendetegnede for elektrofuels, ikke talte med. Men i sidste øjeblik er der åbnet op for at medtage e-fuels i det store regnestykke.

Det er vigtigt for et land som Danmark at få e-fuels som metanol med i det kommende EU-direktiv som noget, der tæller i CO2-regnskabet.  

Netop fordi Danmark har en stor mængde af den fluktuerende vindmøllestrøm i nettet, har vi brug for tiltag, der kan balancere nettet, og her har produktion af brint, som kan indgå i produktion af metanol, et potentiale. Forudsat at der er et marked for det. Og det vil kun kunne skabes, hvis metanol anerkendes som nedbringer af CO2 og omfattes af RED II.

Artiklen er en del af temaet Debat.