Lavere gas-pris for forbrugerne og større forsyningssikkerhed.

Det bliver ifølge det statsejede selskab Energinet resultatet, hvis der de kommende år bygges hundreder af kilometer ny rørledning, der kan bringe gas fra de norske felter i Nordsøen tværs over Danmark og videre til Polen.

Det fortæller DR P4 Sjælland.

Projektet Baltic Pipe er netop nu i den første offentlige høring, men bygherrerne Energinet og det polske gasdistributionsselskab Gas-System vil først træffe endelig beslutning om at sætte projektet i gang til efteråret.

Det polsk-danske-projekt indebærer investeringer i størrelsesordenen 12-15 milliarder kroner, og projektet bliver finansieret ligeligt af de to landes selskaber.

Baltic Pipe betyder blandt andet, at der skal anlægges 200 kilometer ny rørledning på land i Danmark.

Røret skal gå fra Blåbjerg ved Vestkysten og til modtagestationen i Nybro ved Varde. Gassen sendes dernæst videre gennem eksisterende rør til Egtved.

Herfra bygges der ny rørledning under Lillebælt og tværs over Fyn for at ramme den eksisterende rørledning under Storebælt.

På Sjælland skal der så anlægges yderligere 70 kilometer ny rørledning fra Kongsmark ved Slagelse, forbi Næstved til Strandegaard syd for Faxe Ladeplads, hvor ledningen "går i vandet".

Det store projekt skal stå færdigt i løbet af få år. Planen er, at det skal være klar til brug fra 1. oktober 2022.

Rørledningerne skal til den tid hvert år transportere 10 milliarder kubikmeter gas fra fra Nordsøen til Polen. Det svarer til op mod fire gange så meget gas som det samlede danske års-forbrug.

Projektleder Sofie Leweson fra Energinet siger til DR P4 Sjælland, at vi også her i landet får glæde af projektet. For eksempel vil en almindelig dansk gasforbruger spare fra 50 til 150 kroner på gasregningen om året. Det skyldes, at omkostningerne til distribution bliver halveret, siger hun.

Så selv om antallet af gasforbrugere er faldende i disse år, skulle der altså være besparelser at hente for den enkelte. Generelt bedre forsyningssikkerhed er en anden fordel, påpeger Sofie Leweson.

Men det er ikke alle, der er glade for den nye rørforbindelse. For en fåreavler på Sydsjælland betyder projektet for eksempel, at han må vinke farvel til hele sin ejendom.

Richard Andersen har arbejdet med får i 38 år. På ejendommen ved Sydmotorvejen nord for Tappernøje har han sine 650 moderfår og lige så mange andre får og lam.

Kort før jul fik han en noget uønsket gave, da Energinet ringede ham op og fortalte, at ejendommen efter alt at dømme skal eksproprieres og jævnes med jorden.

Den skal nemlig give plads til en kompressorstation, der dækker et areal på 20 hektar - svarende til næsten 30 fodboldbaner. Kompressorstationen skal sætte ekstra tryk på gassen, så den kan komme helt til Polen via røret i Østersøen.

- Jeg må indrømme, at jeg blev lidt mundlam. Det kom som noget af en overraskelse, at den skulle ligge her, siger Richard Andersen til DR P4 Sjælland.

Den sydsjællandske fåreavler, der i øvrigt er eneleverandør af fåremælk til Arla-osten Sort Castello, må nu afvente den endelige beslutning og erstatning, før han kan tage stilling til, om han kan fortsætte med fåreavlen et andet sted.

Men han vil ikke modsætte sig rørledningen eller kæmpe imod:

- Man må vælge sine kampe, og denne er på forhånd tabt for mig, siger han.

På borgmesterkontoret i Næstved er der stor forståelse for de berørte lodsejere hos kommunens førstemand Carsten Rasmussen (S), og han har det da også selv lidt blandet med det store anlæg:

- Det er både armene op og lidt ned. Det er jo lidt som med de store vindmøller. Man vil helst ikke have dem i sin baghave. Men det nytter ikke, at vi siger nej til det store projekt. For Næstved kommune er så stor, at vi ikke kan undgå den slags - og hvis vi protesterer nu, kan det blive et problem, hvis store virksomheder som Google eller Apple vil lægge et anlæg her, og dem vil vi jo gerne have. Så vil de nok se på, hvordan kommunen har reageret over for lignende store projekter, siger Carsten Rasmussen.

Han glæder sig også over, at lokale håndværkere måske kan få opgaven med at vedligeholde området ved kompressorstationen.

Lige nu er den dog - lige som den øvrige rørledning - kun streger på et stykke papir, og den detaljerede, endelige linjeføring er ikke fastlagt.

Over hele landet er der i denne uge seks informationsmøder, hvor borgerne og ikke mindst lodsejerne kan få informationer om Baltic Pipe-projektet, og frem til den 22. januar kan man skrive til Miljøstyrelsen med kommentarer og forslag.

Derefter skal bygherren udarbejde en miljøvurdering - en VVM-undersøgelse. Den kommer i offentlig høring i sensommeren, og den endelige beslutning træffes så inden årets udgang, hvorefter myndighederne kan give grønt lys til det store anlægsarbejde i begyndelsen af 2019.

Derefter følger ekspropriationer og arkæologiske undersøgelser, før de 200 kilometer ledning graves to meter ned i jorden. Det medfører, at den en meter brede ledning bliver dækket af en meter jord.

Det betyder sammen med en række andre foranstaltninger, at der vil være stor sikkerhed for, at ledningen ikke bliver skadet ved gravearbejde, siger projektleder Sofie Leweson.

Hun vurderer sikkerheden i forbindelse med gasledningen som meget høj. Der er meget ringe risiko for brud, siger hun:

- Vi har haft gasledninger i Danmark siden 1981, og der har endnu ikke været brud. Desuden undersøges ledningen løbende indvendigt, og den overflyves jævnligt, så man kan se, om der er tegn på, at der er brud på vej.

Selve anlægsarbejdet for ledningen ventes i øvrigt at vare 3-4 måneder på den enkelte ejendom, og i landbrugsområder vil jorden kunne dyrkes hen over ledningen, når den først er i jorden. Af sikkerhedsgrunde vil der dog være en række begrænsninger, når det gælder byggeri af boliger og træplantning i nærheden af ledningen, fremgår det af det ide-oplæg, der er udarbejdet i forbindelse med projektet..