23948sdkhjf

Da energien rykkede ind i provinsen

En del energirelaterede arbejdspladser rykkede i går ud af hovedstaden

I forbindelse med anden runde af regeringens udflytning af statslige arbejdspladser til provinsen, er en del energirelaterede funktioner rykket ud af hovedstaden.

Det drejer sig om et statsligt gasselskab, Miljøstyrelsen, Energitilsynet, dele af Energinet samt dele af Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet.

Miljøstyrelsen & tilsynet
Miljøstyrelsen rykker med 440 arbejdspladser til Odense og udgør dermed den største enkeltstående udflytning af statslige arbejdspladser i denne runde.

I Esbjerg samles Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets koncernfælles funktioner inden for rejse- og personaleadministration i Energistyrelsen. Det drejer sig om i alt 5 arbejdsplader, mens yderligere tre arbejdspladser fra ministeriet flyttes til Aalborg og Geodatastyrelsen.

Energitilsynet rykker fra Valby til Frederiksværk med i alt 78 arbejdspladser.

Gasselskabet breder sig
Der er i dag tre store selskaber, der varetager gasdistribution i Danmark. Regeringen ønsker at konsolidere disse selskaber i et statsligt selskab.

I den forbindelse er det regeringens plan, at et af det nye konsoliderede gasselskabs driftscentre placeres i Stenlille, hvilket medfører, at der flyttes 103 arbejdspladser til byen. Der er primært tale om teknisk personale til varetagelse af driften af gasnettet på Sjælland. Arbejdspladserne etableres i forbindelse med det eksisterende gaslager i Stenlille.

I tillæg hertil placeres også 10 arbejdspladser vedrørende Energinets nuværende opgaver i relation til gaslagre i Stenlille.

Dele af det samlede statslige gasselskab forventes senere overført til Seas-NVE, hvorfor 18 arbejdspladser ryger til Svinninge.

Det nye konsoliderede gasselskabs hovedsæde placeres i Viborg, hvilket medfører, at der flyttes 67 arbejdspladser til byen fra Københavnsområdet.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.156