23948sdkhjf

E.On sætter gang i de norske elbiler

Der mangler sikre og intelligente ladeløsninger på det norske elbilmarked.

E.On har siden 2013 drevet et ladenetværk til elbiler, som i dag består af mere end 1.300 ladepunkter og 50 hurtigladere langs det danske motorvejsnet.

Nu retter energiselskabet blikket mod norske privatkunder og virksomheder.

- Norge er helt fremme i førersædet, når det gælder antallet af elbiler, men de er ikke så langt fremme, når det gælder sikker og effektiv opladning. Vi vil bruge vores erfaringer fra Danmark og Sverige til at gøre det nemmere for norske elbilister at oplade deres elbil på en mere fleksibel og intelligent måde, siger Tore Harritshøj, adm. direktør for E.On Danmark og E.Ons nordiske mobilitetsforretning.

Selvom Norge er et af de lande, der er længst i omstillingen henimod en fossilfri transport, så viser en ny undersøgelse, foretaget af analysebureauet YouGov, at seks ud af ti norske elbilister stadig lader deres elbil derhjemme via almindelige stikkontakter. De norske myndigheder har derfor indskærpet, at elbilister ikke må anvende almindelige stikkontakter til hjemmeopladning grundet brandrisiko, og anbefaler i stedet, at man anvender intelligente ladebokse.

Europæisk ladenetværk og partnerskaber
I Danmark har E.On haft stor succes med, i partnerskab med bl.a. bilproducenter, delebilsordninger og leje- og leasingselskaber, at tilbyde pakkeløsninger, der gør det mere attraktivt og overskueligt at vælge en elbil.

Eksempelvis har Nissan og E.On netop lanceret en ny kampagne, hvor nye kunder får to års gratis opladning, når de køber en Nissan elbil, og sammen med Sixt tilbyder E.On leje af elbil inklusiv ubegrænset opladning til en fast lav månedlig pris.

- Vores ambition i Norge er ikke kun at sælge intelligente ladeløsninger, vi ser også et stort potentiale i at tage vores stærke partnerskaber med til Norge. Der findes ikke lignende tilbud i Norge, og vi tror på, at både pakkeløsninger og bybilskoncepter, som GreenMobility, vil være eftertragtede løsninger i Norge. Særligt i de større byer, hvor fossilbiler inden for ganske kort tid bliver ulovlige, siger Tore Harritshøj.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.121