I Sdr. Herred er der ikke meget mere at gøre
Af Når grundbeløbet bortfalder med udgangen af 2018 rammes landets små decentrale kraftvarmeværker i mere eller mindrre grad.
Langt de fleste værker har investeret sig ud af problemet og har helt undgået – eller delvist reduceret - den prisstigning, der ellers ville være kommet.
Men ikke alle værker er lige heldigt stillede.
Ved Sdr. Herreds Kraftvarmeværker på Mors er man virkelig ilde stedt.
Fra en varmepris på 15.500 kroner om året, vil man ende med en pris på 22.500 kroner - i værste fald 24.000 kroner.
- Vi har lidt muligheder for at file lidt på det i forbindelse med varmeforsyningsloven, men ikke noget, der rykker. Vi har ikke meget mere at gøre, fortæller bestyrelsesformand Poul Kristensen.
Gjort alt
Kraftvarmeværket har ellers ikke ligget på den lade side.
Sdr. Herredskraftvarmeværker råder over fire enkeltstående produktionsanlæg, der ikke er forbundede, men som leverer varmen til seks forskellige landsbyer på Mors.
Og anlæggene er baseret på vidt forskellige brændsler.
- Vi har gjort det, som politikerne ville. Vi har etableret et halmværk. Vi har to værker, hvor vi bruger træpiller fra lokalt affaldstræ. På det store værk, der leverer til tre landsbyer bruger vi biogas og overskudsvarme fra en stokerfabrikant. Vi har hele tiden forsøgt at bruge det, der er omkring os. Vi har fulgt retningslinier og også udnyttet, at der har været penge at hente ved at skifte til biomasse, men der ligger jo ikke millioner gemt, forklarer Poul Kristensen om bestræbelserne på at holde varmeprisen nede, når grundbeløbet ikke er mere.
Rammer dobbelt hårdt
Sdr. Herreds kraftvarmeværker har altså virkelig forsøgt at tænke nyt, men alligevel stiger prisen markant. Og det rammer bare dobbelt hårdt.
- Grundbeløbet er fastsat efter, hvordan vores forbrug så ud i det af årene 2002, 2003 og 2004, hvor vi solgte mest el, så det er et forholdsvist stort beløb, vi mister. Samtidig er vi i en del af landet, der afvikler. Vi mister forbrugere, blandt andet tre storforbrugere: to skoler og et plejehjem, fortæller Poul Kristensen og tilføjer:
- Vi har haft et strategi-møde med rådgivere på. I den forbindelse har vi set på, hvad vi selv kan gøre. Vi har set på, om vi kunne samarbejde med to andre fjernvarmeværker på Mors. Vi har kigget på omkostninger og effektiviseringer. Det henter lidt, men det reder jo heller ikke vores forbrugere, fortæller Poul Kristensen.
Som en af de sidste muligheder har værket valgt at søge hjælp hos den rådgivningspulje, som Energistyrelsen selv har etableret.
Kollektiv fjernvarme?
Posen med muligheder for Sdr. Herreds Kraftvarmeværker på Mors er altså næsten udtømt.
En sidste udvej kunne være at gøre som analysechef hos Dansk Fjernvarme Jesper Kock foreslår. Simpelthen at lukke hele eller dele af fjernvarmenettet og sende forbrugerne over på individuel varmeforsyning.
Teoretisk set er det en rigtig god ide. Men for Poul Kristensen er det ikke en løsning, der går i praksis. I hvert tilfælde ikke i hans optik – og det er ikke fordi, han ikke har undersøgt det.
- Der har vi haft en masse brydninger. Vi har set på, om man kunne lukke et af værkerne, men hvad skal forbrugerne så? Vi er i et område, hvor en ejendom kan erhverves for 300.000 kroner, og hvor man ikke kan få et realkreditlån. Hvordan i al verden skulle forbrugerne så kunne skaffe 100.000 kroner til en alternativ varmeløsning, siger han.
Selvom der også er værkets gæld at tage med i betragtningerne, så er det altså ikke det, der ligger ham mest på sinde.
- Vi løber fra noget som varmeværk. Det drejer sig om, at en landsby kan gå hen og dø. Men samtidig gør den høje varmepris de i forvejen svært salgbare huse næsten umulige at sælge, siger han.
Engang var der løsninger
Poul Kristensen har været med hos Sdr. Herreds Kraftvarmeværker i 25 år, og han har faktisk aldrig følt sig så magtesløs.
- Jeg har prøvet lidt af hvert. Dengang med barmarksværkerne var vi også i problemer, men dengang havde vi løsninger, men jeg kan ikke se, at vi har det i dag, siger han.
Hvad der skal ske i fremtiden for Sdr. Herredskraftvarmeværker er altså usikkert - men sikkert er det, at varmeprisen pr. 1. januar 2019 stiger betragteligt.
Artiklen er en del af temaet Magasinet Energy Supply.
