Ro på: Vi har masser af affald
Af - Plast og metal, pap og papir.
Det står der på de to affaldscontainere, der står i min og mange andre danskeres indkørsel. I skabet under køkkenvasken står endnu en container – Den indeholder restaffald. Glas og flasker ryger ligeledes til genanvendelse.
Vi danskerne sorterer mere og mere vores affald i flere og flere fraktioner.
| Når plast sorteres fra - hvad sker der så? Du kan blive meget klogere på plast-fraktionen her: |
Men når glas, pap og metal sorteres fra og en stor del af det organiske affald i nogle byer sendes til biogasproduktion – Er der så nok til at landets 26 forbrændingsanlæg kan holdes kørende – og er der overhovedet ræson i på sigt at fortsætte varmeproduktionen på affald?
- Ja og ja, siger direktør for Dansk Affaldsforening Jacob Simonsen og direktør hos Vestforbrænding Peter Basland.
- Vi har rigelige mængder at lave energi på i fremtiden – det er næppe realistisk, at vi løber tør, siger Jacob Simonsen og uddyber:
- Selvom vi genanvender mere og mere, og hovedparten af husholdningsaffald bliver til nye materialer, så vil der altid være en rest, der kan bruges til energi. Også hvis vi ser på Danmark som en osteklokke, så bliver vi flere og flere mennesker, og affaldsmængderne er stigende, også selvom vi bliver bedre og bedre til at genanvende.
Hos Vestforbrænding siger Peter Basland:
- Vi forventer ikke, at mængderne af forbrændingsegnet affald vil falde markant. Vi har allerede i dag udsorteret hovedparten af ressourcerne i det affald, der energinyttiggøres ved forbrænding.
Over- eller underkapacitet
Alene hos Vestforbrænding håndteres hvert år 1 million tons affald og af det energinyttiggør selskabet cirka 550.000 ton affald. Her er man næsten helt dækket ind med det affald, man kan indsamle i de 19 ejerkommuner.
Ikke langt der fra bygges Danmarks mest udskældte forbrændingsanlæg Amager Bakke. En del af kritikken i den forbindelse går på, at anlægget er overdimensioneret. Der er simpelthen ikke affald nok at hælde på værket.
Hvordan harmonerer det så med, at de to direktører siger, at det er rigeligt affald? Og hvad med den danske affaldsbehandlingskapacitet – Har vi for mange anlæg, for få eller lige tilpas mange?
- Hvis man lader regnemodellen på energiområdet køre viser den, at det samfundsøkonomiske kan betale sig at bygge tre gange så meget kapacitet, som vi har i dag. Det er klart, det skal vi ikke i den virkelige verden, hvor vi alle har fokus på omstilling til cirkulær økonomi, siger Jacob Simonsen og tilføjer:
- De solide regnestykker viser dog, at det ud fra en energi- og miljømæssig betragtning, vil være en fordel for Danmark at have en lille smule overkapacitet. Så har vi nemlig altid mulighed for at behandle vores eget affald, og kan om nødvendigt fylde op med importeret affald. Det er både en fordel for både klima og miljø og giver giver billigere fjernvarme- og affaldspriser. Derudover lander der store afgifter i statskassen. Det er bedre med en lille smule for meget end en smule for lidt, siger Jacob Simonsen.
Import fra Jylland
Når der alligevel opstår den her universelle sandhed om, at der er for lidt affald og for stor kapacitet, så er det fordi, at man på Sjælland har bygget stort, uden se på hvor stor en mængde affald, man egentlig har til rådighed i egen baghave.
- Der er anlæg i Jylland, der er fyldt op. De kan ikke presse et gram mere igennem. Nogle anlæg er så pressede at de snart bliver nødt til at oplagre affald, forklarer Jacob Simonsen.
Men ville det så ikke være snus-fornuft, at kører hele baduljen til København i stedet for at oplagre den?
- Det er relativt dyrt at flytte affald på landevejen, da det ikke vejer ret meget. Prisen for at transportere bliver derfor meget høj. Mobiliteten i affald er ikke ret stor, siger Peter Basland.
Import fra England
Når det ikke kan betale sig at hente affald fra Jylland til København, så kan det for nogen synes en smule skørt, at det så rent faktisk godt kan betale sig at hente affald i England.
Det er der to forklaringer på fortæller Peter Basland.
- Det er fordi, man sejler det i kæmpestore mængder, at prisen er en anden end at fragte affald med lastbil, siger han og tilføjer:
- Den anden forklaring er at vi kan energinyttiggøre affaldet og det bringer den samlede omkostning for at håndtere affald ned. De lande, vi importerer fra, har ikke en tradition for at bruge fjernvarme, og derfor vil de betale meget for, at vi importerer det, siger Peter Basland.
Det er den økonomiske side af sagen. Hvad så med den miljømæssige side af sagen.
Transport med skib fra England til Danmark – hvor ligger det grønne i det?
- Der er en stor miljømæssig gevinst. Der er større CO2-belastning ved, at det ligger på deponi i England, end der er ved at sejle det til Danmark. Uden at skele til, hvor det er optjent, så er CO2-regnskabet positivt, siger Peter Basland.
Vestforbrænding er godt nok ikke den store aftager af importaffald – cirka 15.000 ton skulle der i 2017 til for at holde produktionen kørende 24/7.
Et utopia uden affald
Tonsvis af affald ender altså hvert år i ovnene rundt omkring på de danske affaldsanlæg. Men hvad nu hvis, der en dag ikke længere er affald at tage af?
I 2015 satte De Radikale sig det mål, at skabe et Danmark uden affald i 2050 – et Danmark hvor alt genanvendes, og hvor der ikke længere er brug for forbrændingsanlæg.
En helt rigtig vision, men der er i praksis lang vej til målet siger Jacob Simonsen.
- Det ville være fantastisk – men så skal alle produkter, vi omgiver os med laves på en helt anden måde. Rigtig mange produkter er ikke velegnede til genanvendelse. Du kan genanvende nogen ting så og så mange gange. Jo, mere du genanvender ting, så forvitres det. Fibrene bliver dårligere og dårligere. Til sidst skal det altså brændes af, siger Jacob Simonsen
- Jeg ser jo gerne, at vi havner i en verden uden affald, men hvis vi skal komme dertil, så skal der ske rigtigt mange ting. Det er der desværre lang vej til endnu, siger Jacob Simonsen.
Forbrændingsanlæggenes rolle i Danmark
Et Danmark uden affald kommer altså ikke til at være en realitet i nærmeste fremtid – Her menes de næste 50 år. Men hvad med et Danmark uden forbrændingsanlæg – er det en mulighed?
- Det er et godt spørgsmål. Det handler om at kigge ind i energisystemet og se på hvad vi har brug for af kapacitet i Danmark i fremtiden. Hvad skal vi gøre med den rest, der er utvivlsomt er tilbage - også når vi genanvender. Så længe vi kan fortrænge fossil energi med energi lavet på affald, så er det en ekstremt god case. Den dag alle produkter er designet til at kunne genanvendes uendeligt, og energisystemet er helt grønt og fri af fossile brændsler, vil der ikke længere behov for affaldsenergianlæg, siger Jacob Simonsen.
Selvom de to direktører har været forholdsvist enige om situationen i Danmark, så skilles deres veje altså her.
- Vi skal fylde hullerne ud, den dag der ikke længere er noget, der hedder fossile brændsler. Vi kan dels lagre energien og dels levere energi på de dage hvor solen ikke skinner og vinden ikke blæser. Der vil altid være behov for affaldsforbrænding, slutter Peter Basland.
Artiklen er en del af temaet Magasinet Energy Supply.
