Energinet sender Baltic Pipe-ansøgning til ministeren
Af Energinets bestyrelse har godkendt business casen for den danske del af gasprojektet Baltic Pipe. Derfor sender Energinet en ansøgning om investeringsgodkendelse til energi-, forsynings- og klimaministeren. Ifølge Lov om Energinet skal ministeren godkende investeringen.
Det skriver Energinet på sin hjemmeside.
I forbindelse med anlægget af Baltic Pipe etableres en rørledning fra den norske rørledning Europipe II til Nybro i Vestjylland. Hen over Danmark skal der graves 220 kilometer rørledning i jorden, det norske gasnet kan forbindes med de polske og danske transmissionsnet.
- Baltic Pipe vil være en gevinst for både Danmark og Polen. Herhjemme vil den bl.a. betyde en besparelse på gasforbrugernes tariffer på mellem 1,9 og 2,9 milliarder kroner. Desuden styrker en ny forbindelse både forsyningssikkerheden og konkurrencen på det europæiske gasmarked. Derfor sender vi nu en ansøgning om investeringsgodkendelse til ministeren, siger Lars Barfoed, bestyrelsesformand i Energinet.
Under forudsætning af ministerens investeringsgodkendelse forventer Energinet sammen med sin polske pendant Gaz-System S.A. at træffe endelig investeringsbeslutning om Baltic Pipe i slutningen af 2018.
En ekstra forsyningskilde
Med en sammenkobling af det norske, danske og polske gasnet kan den årlige mængde gas, der transporteres i de danske transmissionsrør, vokse til ti milliarder kubikmeter. I dag er det årlige, danske gasforbrug ca. 2,5 milliarder kubikmeter.
Baltic Pipe vil dermed dels være en ekstra forsyningskilde og øge de danske forbrugeres forsyningssikkerhed, dels betyde at der er flere til at dække udgifterne til at drive gastransmissionsnettet. I en tid, hvor gasforbruget generelt er faldende, og udsigten til at tarifudgifterne for den enkelte forbruger derfor vil stige, vil Baltic Pipe betyde, at tarifferne for virksomheder og husholdninger fremover ikke stiger.
En ny grænseoverskridende forbindelse vil også øge konkurrencen på det europæiske gasmarked.
Polen ønsker nye forsyningsmuligheder, og gas kan erstatte kul i polske kraftværker og dermed mindske CO2-udledning og udledning af andre skadelige stoffer.
Udbud viste stor interesse
Energinet lavede i 2016 sammen med Gaz-System et forstudie, og i 2017 gennemførte selskaberne en såkaldt Open Season-udbudsrunde, hvor transportkunder i gassektoren kunne reservere rettighederne til at transportere gas i en Baltic Pipe-forbindelse.
Både forstudie og Open Season viste, at der er stor interesse for Baltic Pipe, og at rørledningen vil en gevinst for de to lande.
Gasselskaberne har efterfølgende underskrevet 15-årskontrakter på transport af gas fra Norge til Polen.
Den danske del af Baltic Pipe-projektet vil koste ca. 6 milliarder kroner og ventes at give samfundsøkonomisk overskud.
Tarifbesparelserne er opgjort som nutidsværdi på 1,9-2,9 milliarder kroner svarende til et afkast på investeringen på 4,3 % til 4,8 % pr. år, når inflationen er trukket fra.
Tarifbesparelsen for en typisk husstand med gasfyr ventes at være 100-125 kroner årligt, mens den for en mellemstor gaskunde med et forbrug på 300.000 kubikmeter vil være ca. 15.000-19.000 kroner årligt opgjort i forbrugerpriser.
