Alle er enige om, at det er tosset: Danske virksomheder og kraftværker sender i dag store mængder overskudsvarme direkte ud i atmosfæren i stedet for at bruge den til opvarmning. 

Den spildte varme kunne levere fjernvarme til 128.000 parcelhuse. Og forbrugerne må hvert år betale 1,6 milliarder kroner for fjernvarme, som ellers kunne komme fra overskudsvarmen. 

Desuden belastes klimaet med omkring 600.000 ton CO2 på den konto.

Når erhvervslivet fyrer for gråspurvene, skyldes det, at de gældende afgifter gør det urentabelt at bruge varmen. 

Det skal der sættes en stopper for i den kommende energiaftale, understreger Troels Ranis, branchedirektør i DI Energi.

- Vi har diskuteret det i årevis, men der er ikke handlet på det. Potentialet er der stadig. Halvdelen af fjernvarmen laves i dag med fossile brændsler, og kul udgør 20 procent af vores fjernvarme, siger han.

DI har udarbejdet en ny analyse om problemet, inden regeringen efter påske tager hul på forhandlinger om en langsigtet energiaftale for 2021-2030.

Al den spildte energi kunne - med et velfungerende afgiftssystem - sænke Danmarks CO2-udledning med næsten 20 procent i den del, der ligger uden for EU's kvotesystem - populært kaldet de tre B'er: biler, boliger og bønder. 

- Det bliver billigere for forbrugerne, godt for virksomhederne og løser Danmarks klimaforpligtelser. Set med vores øjne er det en vindersag i alle henseender, siger Troels Ranis.

Miseren skyldes blandt andet, at der skal betales afgift for at udnytte overskudsvarme.

Desuden er der afgift på elvarme. Den gør det dyrt for fjernvarmeværkerne at opføre varmepumper, som kan udnytte den del af overskudsvarmen, der ikke har den rette temperatur.

Socialdemokratiets energiordfører, Jens Joel, kalder sagen "en absolut skal-opgave" i det kommende energiforlig.

- Det er fuldstændig tosset og svært at forklare folk, siger han.

Problemet berører ikke kun de meget omtalte nuværende og kommende datacentre i Danmark, der er storforbrugere af energi, men også almindelige industrivirksomheder, siger Jens Joel.

- Det er under alle omstændigheder en opgave, der skal løses ret hurtigt, for det betyder noget for investeringer i virksomhederne. For hver måned med uklarhed risikerer man, at der træffes forkerte beslutninger, siger han.

/ritzau/