23948sdkhjf

Syd Energi skal udbrede fiberbredbånd i Vejle

Vejle Oplands Strømforsyning har indgået en samarbejdsaftale med Syd Energi om udrulning og drift af fiberbredbånd i Vejle og oplandet.
Syd Energi har indgået en samarbejdsaftale med Vejle Oplands Strømforsyning (VOS) med henblik på at udrulle og drive fiberbredbånd i Vejle og oplandet.

VOS har valgt ikke at stå bag udbredelse og drift af fiberbredbånd, og da Syd Energi har fået skabt en perspektivrig forretningsmodel, har de to parter igennem de seneste måneder været i dialog om et fremtidigt samarbejde. Det udmynter sig nu i et samarbjede.

Syd Energi påbegynder gravearbejdet i Vejle og opland i løbet af april måned.

VOS vil give kunderne flere muligheder
Da mange af de øvrige elselskaber begyndte med fiberbredbånd valgte VOS ikke at følge trop. Nu er tiden inde til at give kunderne mulighed for at få fiberbredbånd, men VOS ser ingen grund til at løse opgaven alene.

Derfor indleder elselskabet nu et samarbejde med Syd Energi, som vil udrulle fiberbredbånd i Vejle og oplandet, nærmere bestemt området fra Vejle NV og ud mod Vandel, hvor VOS understøtter udrulningen med sine stærke kunderelationer:

- Vi er overbeviste om, at fiberbredbånd kan være med til at skabe vækst, udvikling og store oplevelser for borgere og virksomheder i Vejle og oplandet. Vi har ikke selv valgt at udrulle fiberbredbånd, men glæder os over at vi i samarbejde med Syd Energi kan tilbyde borgerne i og omkring Vejle et fiberbredbånd, med en stærk og bred teknisk løsning, der kombineres med en god og nærværende kundeservice, udtaler Karl Erik Pedersen, direktør i VOS.

Syd Energi ønsker at udnytte stordriftsfordele
I 2010 fik Syd Energi over 14.000 nye kunder på fiberbredbåndet. Dermed har selskabet en markedsandel på næsten 25%, i de områder hvor der i dag findes fiberbredbånd. I 2010 forventes driftsoverskudet for fiberbredbåndsområdet at blive på 27 mio. kr. og det skyldes bl.a. at stor-driftsfordelene er begyndt at blive omsat til resultater:

- Vi er stolte over, at vi nu har fået optimeret og skabt nok skala i vores fiberforretning, så det er blevet en lønsom forretning for Syd Energi. Vi har nu fået vores base på plads og er derfor også begyndt at se ud på nye geografiske områder der kan styrke forretningen, fortæller Niels Duedahl, adm. direktør i Syd Energi.

Samarbejdet med VOS vil ikke få nogen indflydelse på udrulningen af fiberbredbånd i det øvrige Syd- og Sønderjyske område, som stadig skal være gennemført inden 2016. Tværtimod har den økonomiske afmatning, gjort det muligt at intensivere udrulningen i 2011.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078