23948sdkhjf

Vandværker bør teste for endnu et stof

Prøvetagningsprogrammet udvides - men ingen ved hvornår.

- Ingen ved, hvornår vandværkerne skal begynde med at teste for stoffet, men Danske Vandværker opfordrer sine medlemmer til frivilligt at teste for stoffet allerede nu, ligesom vi gjorde, da desphenyl-chloridazon kom på alles læber.

Sådan skrive Dansk Vandværker i en pressemeddelse.

Det er nye fund af azol-midler i grundvandet, der har fået Miljøstyrelsen til at melde ud at 1,2,4-triazol vil komme til at indgå i vandværkernes obligatoriske prøveprogram.

Ingen ved dog, hvornår det kommer til at træde i kraft, og det er derfor at Danske Vandværker opfordrer sin medlemmer til at begynde at teste for stoffet allerde nu.

Børkop følger forsigtighedsprincippet

Børkop Vandværk ved Vejle er et af de vandværker, som har taget opfordringen til sig.

- Det vand, vi leverer til vores forbrugere, skal være i orden. Og hvis der er tvivl om et stofs betydning for sundheden, så følger vi forsigtighedsprincippet og tester for stoffet, siger Per Møller, der er driftschef på Børkop Vandværker.

Nye stoffer på listen

Stofferne desphenyl-chloridazon og methyl-desphenyl-chloridazon har siden den 27. oktober 2017 været en del af de obligatoriske analyser for pesticider hos vandværkerne.

Stoffet 1,2,4-triazol vil Miljøstyrelsen nu også inddrage blandt de pesticider, som vandværkernes obligatorisk skal teste for.

Miljøstyrelsen har i 2014 lagt væsentlige restriktioner på anvendelsen af de fire azol-svampemidler, der kan danne nedbrydningsproduktet 1,2,4-triazol, derfor mener styrelsen ikke, at der er behov for yderligere tiltag.

Kender ikke betydningen
Det var i januar 2017 at Miljøstyrelsen besluttede at screene for nedbrydningsproduktet 1,2,4-triazol i grundvandsovervågningen, fordi stoffet var fundet i Miljøstyrelsens Varslingssystem for udvaskning af pesticider til grundvand (VAP).

I nogle tilfælde over den såkaldte kravværdi, som er det kvalitetskrav, der fremgår af drikkevandsbekendtgørelsen. Kravværdien er politisk fastsat krav, fordi man ikke ønsker pesticider i vores grundvand.

Det er vigtigt at understrege, at Styrelsen for Patientsikkerhed ikke har taget stilling til konkrete koncentrationsniveauer og heller ikke udtalt sig om den sundhedsmæssige betydning af stoffet. Men fra forskningen ved man, at de aktivstoffer, som danner 1,2,4 triazol har vist sig at have uheldige effekter på fostre og forplantningsevne. 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094