23948sdkhjf

Vindmøllerne frikendes endnu engang

Anden del af undersøgelsen af vindmøllers helbreds-effekter er nu offentliggjort.

I 2013 igangsatte Kræftens Bekæmpelse undersøgelsen, der ud fra registeroplysninger skal belyse, om støj fra vindmøller kan forårsage hjerte-kar-lidelser, diabetes, forhøjet blodtryk, depression, søvnforstyrrelser og påvirkning af fødselsvægt.

Tidligere på året blev den første del-analyse om sammenhængen mellem hjerte-kar-lidelser og vindmøllestøj offentliggjort. 

- Undersøgelsen finder ikke afgørende bevis for, at udsættelse for vindmøllestøj i en kort periode kan udløse en blodprop i hjertet eller et slagtilfælde.

Sådan lød konklusionen altså i den første del-analyse. Nu er anden del offentliggjort og her frifindes vindmøller endnu engang. 

- Anden del af en større undersøgelse om eventuelle helbredseffekter ved vindmøllestøj viser ingen sammenhæng mellem diabetes og det at blive udsat for lavfrekvent vindmøllestøj om natten, når man sover, lyder konklusionen. 

Tilfredshed hos vindmølleindustrien
Hos Danmarks Vindmølleforening møder resultatet af anden del af undersøgelsen selvsagt glæde og tilfredshed.

- Det er igen glædelige nyheder fra Kræftens Bekæmpelse, at der ikke er fundet en sammenhæng mellem vindmøllestøj og diabetes. Nu har to undersøgelser vist, at der ikke er nogen sundhedsskadelige virkninger af vindmøllestøj, og derfor er vi nu et vigtigt skridt videre mod fortsat planlægning for vindmøller i Danmark. Vi ser frem til resultaterne fra de resterende fire undersøgelser, siger Christian Kjær, direktør i Danmarks Vindmølleforening.

Det videnskabelige arbejde udføres af forskere fra Kræftens Bekæmpelse, som forventer at offentliggøre i alt seks videnskabelige artikler, som har gennemgået peer review. Arbejdet finansieres af Sundheds- og Ældreministeriet, Miljø- og Fødevareministeriet og Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet.

Fakta om anden delundersøgelse:

  • Delundersøgelsen er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Environmental Research
  • I undersøgelsen indgår alle vindmøller i Danmark, der var operative i perioden 1980-2012.
  • Undersøgelsen sammenholder registerdata for diabetes med, om folk er blevet udsat for beregnet udendørs og indendørs støj fra vindmøller om natten i henholdsvis 1 og 5 år, inden sygdommen opstod.
  • For de 553.000 danske boliger, der indgik i undersøgelsen, blev der time for time for hver bolig beregnet støjen fra alle vindmøller inden for en radius på 6 km.
  • Studiet inkluderede 614.731 personer i alderen 25-84 år.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125