I dag vælger en række virksomheder og industrier at forære overskudsvarmen gratis til det lokale varmeselskab i stedet for at forære det til fuglene.

Når de gør det, skyldes det ofte de høje afgifter på overskudsvarme og det tunge administrative arbejde, der følger med, når de skal indberette deres foretagende til myndighederne.

For langt de fleste virksomheder, hvis primære forretning ligger langt fra at være varmeleverandør, vil alene omkostninger til revisor, der skal underskrive erklæringer til det offentlige, overskride den gevinst, varmen vil have for varmeværket og fjernvarmekunderne. Dertil kommer investeringer i teknologi, der muliggør varmen til opvarmningsformål, udfyldelse af formularer til tilsyn, Skat og andre myndigheder og så videre.

Det er ikke et forhold, der optager Skat meget. I sin seneste analyse om overskudsvarme foreslår institutionen øgede afgifter for nuværende og kommende overskudsvarmeprojekter. Her er man af den overbevisning, at når noget har en værdi, skal det beskattes, og hvis ikke det beskattes hårdt, vil virksomhederne have incitament til at fråse med energien for at kunne sælge overskudsvarmen videre.

Det koster at lave varme
Den påstand ligger dog langt fra den virkelighed, vi oplever, når vi taler netop overskudsvarme med produktionsvirksomheder. Her lyder det med én stemme, at de udnytter energien så meget, som de kan. Skulle virksomhederne fyre mere, ville det også betyde højere omkostninger for køb af brændsler, hvilket de næppe er interesseret i.

Det er altså ikke et ræsonnement, der giver meget mening ude i virkeligheden.

Inden for kort tid vil regeringen give et sammenhængende bud på, hvordan skatter og afgifter kan skrues sammen på energiområdet. Her er der behov for, at afgifterne skrues sådan sammen, at industrien og varmesektoren i fællesskab kan udnytte de billige og miljøvenlige ressourcer, vi har i overskudsvarmen. Det er grøn fornuft at sikre, at den grønne genbrugsvarme udnyttes.

Her følger derfor fire gode råd, der vil sikre bedre udnyttelse af overskudsvarmen.

1. Bibehold det værdibaserede afgiftssystem for overskudsvarme.
2. Lad være at beskatte investeringer i udnyttelse af overskudsvarme, når varmen foræres væk, idet virksomheder ikke har incitament til at fremstille unødig overskudsvarme.
3. Sænk elafgiften og tarifferne på elforbrug til varmefremstilling i varmepumper. En varmepumpe, der kører 6-8.000 timer om året, betaler 2-4 gange mere for udnyttelse af elnettet via tarifferne end en normal elkunde.
4. Fritag overskudsvarmeleverandører for administrative bindinger og begrænsninger via varmeforsyningsloven. 

Nu er det på tide at få indstillet kursen, så det kan betale sig at udnytte overskudsvarmen i fjernvarmen. Også selvom det ikke huer piphans, der hidtil har kunnet lune sig på virksomhedernes regning.

Artiklen er en del af temaet Klumme.