Efter kabellægning for milliarder: 170 km nye luftledninger på vej

Landet over er højspændingsledninger erstattet med jordkabler af æstetiske grunde. Nu er nye master på vej over en 170 km strækning i Syd- og Vestjylland. Vi begår samme fejl igen, frygter borgmester.

I Vejle Ådal er kraner i gang med at pille højspændingsmaster ned. Inden sommeren bryder ud, er de gamle anlæg fjernet, og 400 kV-luftledninger er fortid på en syv km lang strækning.

Arbejdet er led i ti år gamle bestræbelser på at forskønne landet ved at fjerne højspændingsledninger. Godt 7 mia. kr. er sat af, og cirka halvdelen brugt.

I Vest- og Sønderjylland får borgerne dog ingen gavn af de mange forskønnelsesmilliarder, som elkunderne betaler. I stedet skal 500 nye master dér transportere strøm til og fra en cirka 8 mia. kr. dyr forbindelse til England, som Energinet vil bygge, skriver Ingeniøren.

1.400 MW-forbindelsen Viking Link, som projektet hedder, vil være en fordel for den danske samfundsøkonomi, har Energinet beregnet, fordi kraftværk- og vindmølleejerne får flere penge for deres strøm.

Gevinsten ryger dog, hvis de 170 km 400 kV-kabler skal i jorden. Kabler koster nemlig tre til fem gange mere end luftledninger på det spændingsniveau og ville medføre en ekstraregning på 3-4 mia. kr., vurderer Energinet.

Vardes borgmester, Erik Buhl, fatter ikke den prioritering, der ligger bag at pille eksisterende master ned rundt om i landet for at sætte nye op i hans kommune:

- Det giver da mere mening at lægge forbindelsen i jorden med det samme i stedet for at grave eksisterende luftledninger ned andre steder. Lad nu være med at lave en fejl to gange, så man skal pille ledningerne ned om 20 år, når man igen beslutter, at man ikke vil se på dem, siger han til Ingeniøren.

Kun op til 10 af de 170 km skal lægges i jorden. Generelt får man dog mere ud af at bruge penge på at lægge nye forbindelser i kabler end af at fjerne eksisterende luftledninger, siger ekstern lektor ved RUC og tidligere direktør for Institut for Miljøvurdering Anders Larsen. Folk vurderer nemlig nye luftledninger som et større tab end den modsvarende gevinst ved at pille eksisterende ned.

- Betalingsviljen er langt større, når man går ind og ændrer på noget, som folk føler, de har en velerhvervet ret til. Så selve den samfundsøkonomiske nytteværdi bliver bare mindre her, siger Anders Larsen til Ingeniøren.

Energiminister Lars Chr. Lilleholt vil ikke svare på Ingeniørens spørgsmål om logikken i statens investeringer i kabler. Han nøjes med gennem sin pressechef at konstatere, at de nye kabler til Viking Link først kommer op efter en VVM-høring.

Originalartikel: https://ing.dk/211793