23948sdkhjf

Frasalg koster i et ellers godt 2017

Omsætningsfremgang og et rekordhøjt resultat af den primære drift er kendetegnende for NRGis 2017.

- Der er tale om et historisk godt regnskab for NRGi, hvis man ser på resultatet af den fortsættende forretning, men på grund af frasalget af Veksø ser vi en nedgang i årets resultat efter skat, siger adm. direktør Jacob Vittrup.

Fremgang & Nedgang
NRGi oplevede i 2017 en fremgang i omsætning og resultatet af den primære drift.

Omsætningen på 1,7 mia. kr. og resultatet af primær drift på 143 mio. kr. er bedre end forventet, når der korrigeres for, at der i første kvartal af regnskabsåret 2016 indgik PSO- og systemafgifter i omsætningen. Renset for effekten fra afgifterne var omsætningsfremgangen på 13 procent.

Resultatet på bundlinjen gik fra 228 mio. kroner i 2016 til 150 mio. kroner i 2017.

Opkøb & Frasalg
- Konkurrencen skærpes konstant, og derfor skal vi hele tiden tilpasse organisationen. 2017 bød både på nye investeringer, opkøb og frasalg, og vi fik for alvor sat skub i den grønne omstilling, siger Jacob Vittrup, der er adm. direktør for NRGi.

100.000 nye elkunder kom til elsalgsforretningen gennem et opkøb af selskaberne Gul Strøm og Natur-Energi i 2017. De to selskaber skal give en større volumen og dermed på lang sigt et bedre forretningsgrundlag for elsalgsforretningen, oplyser NRGi.

Efter nøje overvejelser om, hvordan NRGi bedst muligt sikrer fremtiden for Veksø, blev det besluttet at sælge forretningen til Hitsa A/S, der ligeledes producerer byrumsinventar. 

- Vi er nået langt i vores strategiske målsætning om at blive det mest lønsomme andelsejede energiselskab i Danmark i 2020, men vi skal holde næsen i sporet og hele tiden være på forkant med nye innovative løsninger, hvis vi skal nå målet og fastholde vores position, siger Jacob Vittrup om udviklingen.

Det er som sagt salget af Veksø, der betyder en markant tilbagegang i årets resultat.

Vind & Sol
NRGi foretog en del investeringer i vedvarende energi i 2017.

Seks nye vindmøller og to nye solcelleparker blev føjet til porteføljen af vedvarende energiprojekter. Dermed er NRGi i stand til at forsyne, hvad der svarer til 50.000 husstande med vedvarende energi, og ved udgangen af 2017 har de samlede investeringer i vedvarende energiprojekter været på 800 mio. kroner.

Koncernens øvrige aktiviteter inden for elinstallation, bygherrerådgivning og tilstandsrapporter til ejendomsmarkedet og erhvervsvirksomheder udviklede sig samlet set positivt med en omsætning på 900 mio. kroner. Det svarer til en omsætningsvækst på 11 procent i forhold til året før.

NRGi forventer fortsat et højt indtjeningsniveau i 2018 og en stigende omsætning.

NRGi
mio. kr. 2017 2016
Nettoomsætning 1.702 1.669
Ebitda 318 272
Resultat af primær drift 143 120
Resultat før skat 254 243
Årets resultat 150 228
Egenkapital 3.711 3.664
Antal ansatte 1.166 1.062
Regnskabsåret blev afsluttet 31. december 2017
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094