23948sdkhjf

Dårlige installationer gift for varmepumpemarkedet

Problemer med varmepumper skyldes ofte dårlige installationer. DS Håndværk og Industri og Tekniq vil derfor sikre, at installatørerne er kvalificerede til at klar opgaven.
Kritikken af varmepumper har været stor de seneste måneder. Modstridende meddelelser med historier om varmepumper, som giver store regninger eller ikke virker, står overfor information om, at de sikrer besparelser og gavner miljøet.

Brancheforeninger og installatører erkender, at der har været problemer, men arbejder hårdt på at få ryddet ud i fejlene, så dårlige historier og dårlige produkter ikke ødelægger den gode ide:

- Vi er lidt bekymrede for, om markedet kan slå sig selv ihjel, fordi der kommer for mange dårlige historier, lidt i stil med det der skete, da elsparepæren blev introduceret på markedet, siger Christian Jarby, afdelingsleder i installatørorganisationen Tekniq til fagbladet Installatør HORISONT.

Installatørens ansvar
Antallet af sager om varmepumper, som kommer for Håndværkernes Ankenævn, er stigende lyder det fra DS Håndværk og Industri. Årsagen er ofte, at varmepumperne er installeret i et hus, hvor varmesystemet ikke er stort nok eller, at installatøren har sparet nogle meter på slangerne til jordvarmeanlægget, hvorved energitilførslen bliver for lille.

DS Håndværk og Industri og Tekniq slår fast, at det er installatørernes opgave at sikre, at kunden får den rette rådgivning før en varmepumpe installeres. Begge organisationer arbejder derfor på, at sikre sig, at medlemmerne er kvalificerede til at løse opgaven.

Information, møder og materialer
I bestræbelserne på at ruste medlemmerne og give dem et mere nuanceret billede af varmepumpers fordele og begrænsninger udformer og udbreder organisationerne mere information og afholder gå-hjem-møder for medlemmerne:

- De skal selvfølgelig kunne fortælle om alle de fordele, der er ved varmepumper, men i høj grad også være i stand til at sige til nogle husejere, at en varmepumpe ikke er det rigtige for dem. Det er en meget stor opgave for os, understreger vvs-konsulent Birger Christiansen fra DS Håndværk og Industri.

Tekniq anbefaler også, at det bliver lovpligtigt for installatører, som arbejder med varmepumper at blive certificerede, når der d. 1. januar 2013 implementeres et VE-direktiv med krav, at Energistyrelsen stiller en kvalitetsordning til rådighed, som kan certificere installatører.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093