23948sdkhjf

Tyske skattekroner finansierer solcelleanlæg på Bornholm

European Energy er snart klar til at nettilslutte

European Energy anlægger i øjeblikket fem solcelleanlæg rundt omkring i Danmark. 

To af dem ligger på Bornholm - et ved Stenseby og et ved Bodilsker - og de er begge skemalagt til at blive nettilsluttet om 14 dage. Derfor har European Energy sat gang i slutspurten. 

Det skriver Bornholms Tidende.

Projektleder Jakob Danborg Jørgensen fra European Energy fortæller, at der i øjeblikket går 60 mand og arbejder på anlægget ved Stenseby, der bliver på 16 hektar - eller 36.000 moduler stort. 

Det bliver European Energy, der kommer til at stå som ejer af anlægget, der på en god dag kan forsyne 3.500 husstande med strøm.

Men parken er faktisk finansieret af tyske skattekroner.

- Det her er en lidt usædvanlig solpark, fordi det er de tyske skatteydere, der betaler for den. Det skyldes, at de blev dømt en EU-domstol for unfair konkurrence. Den dom sagde så, at de skulle bygge noget renewable energy i Danmark, så det her er faktisk lidt usædvanligt, forklarer Joachim Steenstrup, der er pressechef for European Energy.

Det er ikke kun finansieringen der er hentet i Tyskland. Anlægget opføres af det tyske selskab Sunotec.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11