23948sdkhjf

Rekordresultat fra AP Møller

Stigende oliepriser og stigende verdenshandel skæpper godt i kassen hos rederigiganten.
2010 slog alle rekorder hos AP Møller. Den samlede omsætning landede på 315,4 mia. kr., hvilket er 55 mia. kr. bedre end 2009. I samme periode steg resultat før skat med 39,5 mia. kr. til 54,4 mia. kr.

- Gruppen leverer et flot 2010-resultat, som vi kan være meget tilfredse med. Vores medarbejdere har gjort et virkeligt fremragende stykke arbejde. Vi er blevet mere konkurrencedygtige, vi leverer en bedre service i hele gruppen, og vores kunder er mere tilfredse. Vi har øget vores finansielle styrke og er klar til betydelige investeringer i vores forretningsområder, siger CEO, Nils Smedegaard Andersen.

Forventer lavere resultat i 2011
Resultatet var positivt påvirket af fremgang i verdenshandlen. Containeraktiviteternes gennemsnitlige fragtrate steg med 29 % i 2010 efter et fald på 28 % i 2009. Mængderne steg med 5 %, og fragtrater såvel som mængder var således tæt på niveauet i 2008.

Også olie- og gasaktiviteterne havde et godt år – især på baggrund af en 29 % stigning i olieprisen, der i gennemsnit var på 80 dollars pr. tønde. Det gav et overskud på 9,3 mia. kr.

I 2011 forventer AP Møller dog et resultat, der ligger under 2010-resultatet. Koncernen understreger dog, at der er betydelig usikkerhed knyttet til forventningerne.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078