Kommentar til Energistrategi 2050 – Dansk Fjernvarme
Dansk Fjernvarmes ser gode tiltag, men mangler på det konkrete plan i regeringens udspil til en ny energistrategi.
Af Lars Dalsgaard Adolfsen
Udmærket, men det, der mangler, er alvorligt. Sådan er Regeringens Energistrategi 2050, vurderer Dansk Fjernvarme.
Organisationen efterlyser en ændring af den samfundsøkonomiske kalkulationsrente for at investeringer i store vedvarende energiprojekter, som geotermi, solvarme i stor skala m.v. skal blive til noget.
- Vi undrer os over, at fjernkøling overhovedet ikke er nævnt i udspillet, men glæder os over, at fjernvarme fylder rigtig meget i regeringens energistrategi. Det ses f.eks. i, at der er afsat midler til test af store varmepumper i fjernvarmesystemerne og til forundersøgelser vedrørende geotermi, siger direktør Jørgen G. Jørgensen fra Dansk Fjernvarme.
Positivt med skelnen til det kollektive og individuelle
Dansk Fjernvarme ser en god forståelse i at der skal skelnes mellem de kollektive systemer og de individuelle løsninger, f.eks. i form af varmepumper. Samtidig hilser organisationen det velkomment, at den såkaldte forsyningssikkerhedsafgift er en varmeafgift og ikke alene en fjernvarmeafgift.
Hensigten om mere biomasse er god, og Dansk Fjernvarme er enig i, at hvis det skal batte noget, handler det ikke mindst om kullene på de centrale kraftvarmeværker i de store byer. Tanken om at ændre i hvile-i-sig-selv princippet i retning af større aftalefrihed er muligvis nødvendig, men det skal ske uden at give køb på forbrugerbeskyttelsen.
- Det kan heller ikke afvises, at problemet med omstillingen i de store byer mere hænger sammen med ejerstrukturerne end med Varmeforsyningsloven, idet omstillingen på de decentrale værker ikke synes hæmmet af bestemmelserne i Varmeforsyningsloven, siger Jørgen G. Jørgensen.
En anden afgørende mangel er virkemidler, der skal sikre, at de stigende mængder vindmøllestrøm først og fremmest fortrænger elproduktion, hvor man ikke udnytter varmen før den såkaldte kraftvarmeproduktion (el- og varmeproduktion sammen) fortrænges. I 2009 har situationen været netop sådan, at mere vindmøllestrøm betød større forbrug af kul til elproduktionen, hvor varmen blev kølet bort udelukkende til glæde for fugle og fisk.
Et samlet overblik over organisationer og aktørers vurdering af 'Energistrategi 2050' findes her .
