Forhandlinger om Haslev Kraftvarmeværk
DONG Energy, som ejer Haslev Kraftvarmeværk, har indledt forhandlinger med Haslev Fjernvarme om et eventuelt salg af værket.
Partner har nu indledt forhandlinger om et eventuelt salg af det halmfyrede kraftvarmeværk.
Formand for Haslev Fjernvarme, Sigurd Bak Christensen, forklarer ifølge fjernvarme.dk til Sjællandske Dagblad, at Haslev Fjernvarme ser mulige fordele i at overtage det veldrevne værk, men at man under forhandlingerne endnu ikke er kommet ind på en pris. Der er dog enighed om at komme frem til en aftale inden udgangen af 2011.
Haslev Kraftvarmeværk leverer elektricitet til det østdanske højspændingsnet og fjernvarme til omkring 2.000 boliger i Haslevområdet. Værket anvender ca. 26.000 tons halm om året og har en kapacitet på 5 MW el og 13 MJ/s varme.