Horizon Europe – et nyt guldæg for den danske energi-model?
På trods af Brexit, Trump og politisk ustabilitet på store dele af det europæiske kontinent barsles der i Bruxelles med en hidtil uhørt satsning på forskning - og ikke mindst energiforskning. Står det til EU-Kommissionen, vil 640 mia. kroner blive stillet til rådighed i hvad, der tegner til at blive en forskningspolitisk satsning, der ikke er set magen siden Præsident Kennedys rumprogram i starten af 1960erne. Inspireret af Kennedys program vil en del af disse penge bl.a. blive udmøntet i et mindre antal såkaldte ”Missioner”, altså en slags spektakulære megasatsninger på at løse problemer i kæmpeskala.
Hvad har al denne tromme-buldren og spillen-med-musklerne med lille Danmark at gøre? Og hvorfor er den særligt relevant at følge med i for os, der arbejder med at skabe vækst indenfor energiområdet? Svaret er simpelt: Horizon Europe kan vise sig at være som skabt til os, der vil fremme forretningsskabelse på den danske energimodel.
Navnet på det nye program, Horizon Europe, indikerer, at man vil bygge videre på en succes, for forgængeren, det nuværende Horizon 2020, har virkelig været en stor succes i en historisk svær periode for det europæiske samarbejde. Og det har vel at mærke været en stor succes for danske energiaktører i feltet mellem forskning, innovation og forretning.
Energiprogrammet er en af de største dele af Horizon 2020, og Danmarks andel i energiprogrammet (knap 4%) er større end Danmarks andel af hele H2020 (2,5%). Energiprogrammet er således den del af EU’s forskningsprogram, som DK har fået flest midler fra. Kun Island har af de 56 deltagerlande opnået en højere andel per indbygger i Energiprogrammet end Danmark.
Det er i særlig grad Danmarks stærke energi-universiteter, Aalborg Universitet og DTU, der har fået del i disse midler. Begge er blandt de bedst performende universiteter i Horizon 2020’s energiprogram, og heldigvis ser det ud til, at denne tendens bare fortsætter. Det er nemlig sådan, at EU's forskningsprogram i meget høj grad har prioriteret de indsatsområder, som de danske energi-universiteter er særligt stærke på indenfor energieffektivisering, vedvarende energi og integrerede energisystemer. Da der lader til at være udbredt tilfredshed med den danske deltagelse i energiprojekterne (for eksempel har EU-Kommissionen direkte gjort brug af de modeller for blandt andet varmeplanlægning, som Aalborg Universitets energiplanlæggere har udarbejdet i flere EU-projekter), tyder alting på, at også det næste energiprogram vil være til gode for aktører inden for den danske energi-model.
Efter at Energinet er begyndt at give endnu højere prioritet til samarbejdsprojekter, må det næste være, at den sneboldeffekt, som forventes at fortsætte ind i det næste rammeprogram, udnyttes til det maksimale. Alting taler for, at flere SMV’er og også mindre forsyningsvirksomheder får mere gavn af den innovation, det netværk og i det hele taget det internationale boost, som EU-projekterne kan give.
En joker i denne sammenhæng kan være, hvis Horizon Europe - som det heldigvis tyder på! - giver samme prioritet til digitalisering af energisystemet, som Energiministeriet har indvarslet, og Erhvervsministeriet er i gang med at effektuere med bl.a. nedsættelsen af vækstteam for grøn teknologi.
Artiklen er en del af temaet Klumme.
