23948sdkhjf

Østjysk varmesamarbejde

Bestyrelserne i Hammel Fjernvarme og Hinnerup Fjernvarme er blevet enige om et varmesamarbejde, der skal ruste forsyningsselskaberne til fremtiden og reducere ventede prisstigninger.
Varmesamarbejdet mellem omfatter etablering af en 17,5 km transmissionsledning mellem de 2 værker samt opførelse af en fliskedel hos Hammel Fjernvarme.

Anlægsomkostningerne ledningen ventes at være 56 mio. kr. Tilslutningsbetalingen fra aftagerne mellem de 2 værker skal være på mindst 20 mio.kr. før projektet er realistisk, og anlægsomkostningerne forventes afskrevet over 15 år.

Selskaberne oplyser, at varmesamarbejdet vil være omkostningsneutralt for forbrugerne i både Hammel og Hinnerup.

Imødegår energibranchens udfordringer
Samarbejdet er kommet i stand da begge selskaber står overfor store udfordringer i fremtiden. Via samarbejdet kan selskaberne forbedre konkurrenceevnen og reducere de prisstigninger der forventes i fremtiden grundet højere brændselspriser og højere afgifter.

Endvidere udløber forbrændingsaftalen med de kommunale affaldsleverandører i Hammel i 2018. Da forbrænding af affald blive udbudt på et frit marked ventes prisen for at brænde affald at falde i takt med den stigende konkurrence fra nye store anlæg.

Samtidig har begge værker behov for at udvide kapaciteten, for at nye huse kan tilsluttes til fjernvarmen. Ud over nye udstykninger i de 2 byer, vil det også være muligt at konvertere nogle områder fra naturgas til fjernvarme.

På sigt forventes samarbejde at forbedre mulighederne for at udnytte alternative energikilder f.eks. solvarme, biogas, vindenergi, geotermisk varme samt tilslutningsmuligheder til andre forsyningsenheder.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079