Flere og flere får øjnene op for de muligheder, der ligger i FN’s 17 Verdensmål, hvoraf det ene handler om at udbrede bæredygtig energi. Her er mulighed for at være med til at skabe en bedre verden og score højt på at gøre en forskel. Men der er også mulighed for - som jeg har skrevet i en tidligere klumme - at score højt på de økonomiske parametre.

Det gælder ikke mindst for virksomheder inden for energisektoren, fordi vi i Danmark er et foregangsland, når det handler om teknologiske løsninger, der kan hjælpe os frem mod at reducere afhængigheden af fossile brændsler gennem energieffektiviseringer og integration af vedvarende energi i vores energisystem.

Den viden og de løsninger har et stort eksportpotentiale i en verden, der i højere og højere grad efterspørger fremtidens energiteknologi.

De store fører an
Alligevel er det fortsat primært de større energiaktører – herunder Ørsted, NRGI, Vestas, Danfoss og Rockwool - som har forholdt sig til Verdensmålene. De mindre og mellemstore virksomheder er kun i begrænset omfang kommet i gang. Forskellige initiativer som SDG Accelerator og Fra Filantropi til Forretning er sat i søen for at hjælpe processen på gled, men vi mangler fortsat at se det store ryk.

Kommunerne kommer med nu
Til gengæld ser kommunerne nu ud til at rykke på den dagsorden, vi deler med de 192 andre lande, som har skrevet under på at ville bidrage til at indfri de 17 verdensmål inden 2030. En rapport, udarbejdet af Deloitte, viser, at i 2018 har 1 ud af 3 danske kommuner fået en plan for, hvordan de vil implementere verdensmålene. I 2017 gjaldt det kun 1 ud af 10 kommuner. Men der er stadigvæk plads til forbedring. Ikke kun hos kommunerne men i høj grad også hos virksomhederne.

Behov for økonomisk rygstød
Et økonomisk skub i ryggen kan måske hentes i EU-fonde? For det er jo ikke nogen hemmelighed, at hvis integration af verdensmålene i strategien skal omfatte mere end at gøre opmærksom på, hvordan det, man i forvejen arbejder med, bidrager - så forudsætter det ofte en investering. Det kan være i udvikling af et nyt innovativt produkt, som lige nu ligger i skuffen for gode ideer. Eller det kan være i udvikling af nye energibesparende måder at gøre ting på - eller noget helt tredje.

Udsigten til at skulle finde budget til den slags investeringer kan nok få mange virksomheder og kommuner til lige at klappe hesten – men her er det, at der måske kan være hjælp at hente i EU-programmer.

EU-fonde kan være en mulighed
Der er mange af den slags programmer, og for eksempel hørte jeg fornylig, at Interreg-programmet for landene omkring Østersøen, Kattegat og Skagerak har en pulje, som hedder Grøn Økonomi. I det program er der frem til 2020 minimum 15 mio euro til metoder, der fremmer øget produktion af vedvarende energi, og projekter, der øger andelen af vedvarende energi eller sænker energiforbruget i offentlig virksomhed.

Forudsætningen for, at man kan søge om midler herfra er, at man som virksomhed eller kommune befinder sig i det geografiske område, som omkranser de tre farvande. Dernæst skal man etablere et samarbejde med mindst en partner i et af de andre lande. Typisk en virksomhed eller en kommune.

Og så skal man selvfølgelig have et relevant projekt, der kan være med til at skabe en grønnere økonomi. Blandt projekterne, som har modtaget støtte de senere år, er projekter til energieffektivisering af bygninger, markedsudvikling for biogas, smart cities og øget anvendelse af vedvarede energi hos offentlige myndigheder. 

Historisk set er 50% af ansøgningerne til Interreg ØKS blevet imødekommet. Så selv om man skal investere tid i at dokumentere, at man har et godt projekt, og efterfølgende skal dokumentere, at man bruger midlerne forsvarligt – det er jo skatteborgernes penge, man får stillet til rådighed – så kan den investering vise sig at være rigtig god. Både i form af, at man får et produkt eller løsning, som kan bidrage til at indfri FNs Verdensmål – og i form af mulighed for vækst og øget omsætning.

Artiklen er en del af temaet Klumme.