23948sdkhjf

Super regnskab fra Desmi

Både overskud og omsætning satte ny rekord i 2010. Samtidig bugner ordrebogen, og det tegner god for pumpeproducentens vækstambitioner.
2010 blev endnu et rekordår for Desmi. Den samlede omsætning endte på 622,2 mio. kr. i 2010, og det var hele 56,4 mio. kr. bedre end året før. Også rekordoverskuddet fra 2009 på 40,4 mio. kr. tog et markant hop opad. I 2010 endte det samlede overskud før skat på 72,6 mio. kr.

- Resultatet, som er udover den budgetterede målsætning for året, indfrier fuldt ud forventningerne i årsrapporten for 2009. På denne baggrund betragtes resultatet som meget tilfredsstillende, skriver Desmi i sit årsregnskab.

Bugnende ordrebog
Også 2011 tegner særdeles positivt for Nørresundby-virksomheden. Ordrebeholdningen i selskabets primære forretningssegmenter er steget med 42 % til 316,5 mio. kr. sammenlignet med begyndelsen af 2010.

Derudover har koncernens Contracting-division hentet to ordrer i Indonesien, som man dog endnu ikke har modtaget forudbetaling på, og som dermed ikke betragtes som operative. Tælles disse to ordrer med, har Contracting-divisionen en samlet ordrebeholdning på 346,2 mio. kr. Hele Desmi-koncernen har dermed primo 2011 en samlet ordrebeholdning på 662,7 mio. kr.

Med den bugnende ordrebog forventer Desmi en stigende omsætning i 2011. Til gengæld ventes indtjeningen at forblive på samme niveau som i 2010, men det skyldes, at man samtidig har iværksat vækststrategien ”Next Level”, som skal bringe både omsætning og overskud i vejret på længere sigt. Det kræver imidlertid øgede investeringer, og det ventes at påvirke indtjeningen i 2011.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078