23948sdkhjf

Milliarder at hente i solceller

Investeringsselskaber forventer danske investeringer på omkring 2 milliarder i CO2-neutrale energianlæg rundt om i Europa i år. Investorerne vælger solcelleprojekter frem for vindmøller.
De kommende år ventes investeringer i milliardklassen i solcelleanlæg.

Forskellige typer statsstøtte gavner solcelle-investorerne. I Tyskland får de en del af deres lån med fordelagtig rente, mens der i andre lande betales tilskud til strøm produceret på de miljøvenlige solanlæg.

Kigger mod Østeuropa
Selskabet Estate Partner har hidtil fokuseret på det tyske marked. Nu rettes blikket dog mod Italien og Bulgarien. 300 mio. kr. solgte Estate Partner solcelleprojekter for sidste år. I år ventes det at nå godt 200 mio. kr.

Aarhusianske Obton, som er en af landets største udbydere af investering i solcelleanlæg og venter en omsætning omkring 1 mia. kr. i 2011, ser også mod øst. Udsigten til store afkast til trods er selskabet endnu afventende:

- De store afkast er næsten for gode til at være sande, og det er svært at forklare investorerne. De tror ganske enkelt ikke på det, selv om der er en risikopræmie for at investere i Østeuropa. Men kommer de østeuropæiske anlæg op at køre som forudset, så er der store gevinster at hente, siger Anders Marcus, adm. direktør i Obton, til Børsen.

Mere sol og mindre vind
Den stigende interesse i at investere i solcelleprojekter kan ses på flere fronter.

For 2 år siden kom hele Estate Partners indtjening fra investeringsprojekter. I dag er tallet 10 %, mens 90 % af omsætningen stammer fra solanlæg.

- Køberne er ofte tidligere ejendomsinvestorer, der nåede at sælge deres ejendomme inden krisen. Mange vindmølleinvestorer vælger at gå over til solenergi, da solanlæggene holder længere, og solen er mere stabil end vinden,« siger adm. direktør Morten Oddershede, der er adm. direktør i Estate Partner.
Kommenter artiklen (2)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078