23948sdkhjf

Aarsleff skal støbe fundamentet for havmøllepark

Sammen med tyske Bilfinger Berger skal Aarsleff stå for fremstilling og installering af monopælfundamenter i havmølleparken DanTysk.
Det bliver Aarsleff, der skal installere de 80 monopælefundamenter, som skal bære møllerne i offshore-vindparken DanTysk.

- Vi har stor fokus på etablering af havmølleparker i Nordeuropa og er godt rustet til udvikling af teknisk, økonomisk og tidsmæssigt optimerede løsninger, siger direktør Lars Carlsen.

Fremstilles og installeres frem til 2013
Monopælene står på vanddybde på op til 32 meter, de er op mod 65 meter lange og vejer op til 730 tons. Foruden selve monopælen består fundamentet af et overgangsstykke med en vægt på 250 tons og en længde på op til 27 meter. Diameteren på fundamenterne er op til 6 meter.

Udførelsesperioden er fra 2011 til 2013. Planlægning og produktion af fundamenterne bliver hovedsageligt udført i perioden 2011-2012. Selve installationen af fundamenterne foregår i 2012-2013. Bygherren ønsker ikke kontraktsummen offentliggjort.

DanTysk etableres i Nordsøen ca. 70 km vest for øen Sylt og tæt ved den maritime grænse mellem Danmark og Tyskland. Havmølleparkens samlede kapacitet bliver 288 MW. Bag projektet står et konsortium bestående af Vattenfall i Tyskland (51 %) og Stadtwerke München (49 %).

I oktober 2010 blev det offentliggjort, at Siemens Wind Power skal levere vindmøllerne til DanTysk .
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078