23948sdkhjf

Elbiler skal styre udenom kogespidsen

Hvordan får vi plads til en million el- og hybridbiler i distributionsnettet i 2030?

Vi har i Danmark den højeste leveringssikkerhed i Europa med en oppetid på over 99,99 procent, og det er et vigtigt fundament for det moderne velfærdssamfund, hvor digitalisering er en af de nye trends.

Alle fordelene ved digitalisering kræver høj leveringssikkerhed.

I transformationen mod det fossilfrie samfund vil el blive en af de primære energibærere, og Dansk Energi forventer, at distributionsnettet frem mod 2040 vil skulle transportere 40 procent mere energi end nu som følge af elektrificering af varmeproduktion med varmepumper og transportsektoren med elbiler.

Flere stiller spørgsmålet, om elnettet er klar til den stigning, og om det vil kræve uoverstigelige investeringer.

Dansk Energi har netop offentliggjort outlooket ”Elnet til fremtiden”. Her kikker vi i krystalkuglen og præsenterer løsninger på, hvordan elnettet bliver klar til omstillingen af energisystemet i rette tid. Vi har arbejdet med fire tiltag i prioriteret rækkefølge:

  1. Løbende fornyelse af nettet til håndtering af fremtidens elforbrug
  2. Optimering af anvendelsen af kapacitet via målinger
  3. Aktivering af fleksibilitet
  4. Forceret fornyelse af nettet

Særligt elbilen kan blive en udfordring i de ældre net bygget i 1960’er og 1970’erne, hvis vi ikke sikrer en smart opladning. Udfordringen består i, at den naturlige praksis for opladning er, at man sætter elbilen til opladning, når man kommer hjem fra arbejde… og samtidig vil man hurtigt starte en del af husstandens andre elforbrugende apparater såsom vaskemaskiner og særligt komfurer.

Derved opstår en ”kogespids” i elforbruget – altså et særligt højt forbrug.

De fleste husstande har imidlertid ikke brug for bilen før næste morgen, så hvis man kan forsinke opladningen til efter madlavningen, er meget vundet. Her er det særligt tiltag nr. 3 - aktivering af fleksibilitet - vi skal have i spil.

I forbindelse med EcoGrid 2.0 projektet på Bornholm er vi allerede i gang med at demonstrere, hvordan vi kan anvende elmålerdata til at give et meget præcist billede af, hvordan elforbruget vil udvikle sig 24-48 timer frem i de lokale distributionsnet.

Dens slags ’forecast’ kan både bruges af netselskaber, så de kan drive deres net tættere på belastningsgrænsen. De kan samtidig anvendes i den markedsløsning, som demonstreres i EcoGrid-projektet for fleksibilitet. Ved at anvende forecast i verificeringen kan der demonstreres en effektiv markedsplatform for fleksibilitet i distributionsnettet.

Vi er altså i fuld gang med at forberede en virkelighed med elektriske køretøjer, og branchen glæder sig til at betjene den grønne flåde af køretøjer. Strøm bliver stadig mere klimavenlig – og elnettet er under stadig udvikling.

Artiklen er en del af temaet Klumme.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063