23948sdkhjf

Ny pulje støtter forsøgsmøller uden for nationale testcentre

I dag åbner en pulje, der støtter forsøgsmøller, der etableres uden for de to nationale testcentre for store vindmøller ved Østerild og Høvsøre.

Puljen er på 10 MW og kan søges allerede fra i dag, skriver Energistyrelsen.

Puljen skal styrke forholdene for forsøgsmøller i Danmark og indsatsen bidrager til at fastholde Danmarks position som et globalt foregangsland på test og udvikling af vindmøller, der kan sikre den danske vindbranches konkurrencedygtighed til gavn for danske arbejdspladser, eksport og klimaet.

Der er oprettet en pulje på 10 MW i 2018 og en pulje på 25 MW i 2019. Midlerne kan søges efter først-til-mølle-princippet.

Forsøgsmøller, der opnår tilsagn i 2018, modtager 11 øre/kWh i en 20-årig periode, mens forsøgsmøller, der opnår tilsagn i 2019, modtager et pristillæg svarende til gennemsnittet af de vindende bud i det teknologineutrale udbud for 2018.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095