Hva' ska' væk - Barsebäck
Af Hvad skal væk – Barsebäck!
Sådan lyder et dansk protestslogan om det svenske kernekraftværk. Og selvom kernekraftreaktorerne blev slukket i henholdsvis 1999 og 2005, har de to sorte, firkantede bygninger fortsat stået oprejst.
Nu træder afviklingen af Barsebäck imidlertid ind i næste fase: Bygningerne skal rives ned inden for de næste 12 år. Men for at rive bygningerne ned skal de først tømmes for radioaktivt affald – et arbejde der allerede nu er i gang.
- Reaktortanken i Barsebäck 2 er tømt og vi skal nu tømme Barsebäck 1, hvilket er færdigt til næste år, siger Torbjörn Larsson, presseansvarlig hos Uniper, til Sydsvenskan.
Efter det radioaktive affald tømmes fra bygningerne, deponeres det i et såkaldt mellemlager. Her skal affaldet så være, indtil det flyttes andetstedshen for dermed at frigive Barsebäck-grunden for radioaktivitet, så det nærmer sig tilladelige niveauer for bebyggelse – nærmere bestemt industribebyggelse.
Frigivelsen forventes at være klar 2030, men kan potentielt trække ud til 2045 grundet færdigforhandling af svensk lovgivning om afvikling af kernekraft – det såkaldte 'slutförvaret för långlivat avfall'.
Det er det nationale selskab Svensk kärnsbränslehantering (SKB), der står for selve nedrivningsprojektet. Nedrivningen indgår ydermere i et større nationalt projekt om afvikling af kernekraft, som SKB koordinerer.
Nedrivningen af bygningerne forventes at skabe 419.000 ton vragrester og koste op mod fem milliarder svenske kroner. Prisen betales af Kärnavfallsfonden, som er en statslig forvaltningsmyndighed, der opkræver afgifter fra svenske kernekraftværk.
SKB står desuden for nedrivning af kernekraftværk i Oskarshamn og Ringhals.
