23948sdkhjf

Solcellesucces i nybyggeri

Gaia Solar melder om salgsfremgang af solceller til nybyggeri på 1.000 % sammenlignet med sidste år.
Solceller er for alvor ved at få tag i dansk byggeri. Særligt nybyggere tager den vedvarende energi, som de små celler frembring, til sig.

Nye bygningsreglementer betyder, at den letteste måde, nye huse kan komme ned i energiklasser, ofte er ved at installere solceller.

Virksomheder oplever omfattende fremgang
Fordelene ved at installere solceller mærkes bl.a. ved Gaia Solar, som fremstiller bygningsintegrerede solcellepaneler.

- Vi kan se det på vores salg. I forhold til sidste år er der tale om en fremgang på 1.000 %, siger Dennis Aarø, salgs- og udviklingschef i Gaia Solar, til nordjyske.dk.

Også ved nordjyske EnergiNord mærker de forbrugerinteressen i solceller i daglige henvendelser. Elselskabet tilpasser forretningen for at efterkomme den stigende efterspørgsel.

- Vi har fået en forhandleraftale, så vi kan tilbyde kunderne en solcelleløsning, hvis de ønsker at købe hos os. Vi har også fået styr på, hvem der skal montere solcellerne, fortæller Mads Pedersen, energirådgiver ved EnergiNord, som understreger at selskabet anvender dansk producerede celler.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08