Efter 12 dages intensive forhandlinger, der gik i mere end overtid, lykkedes det for verdens ledere at lande en beslutning, som fastsætter Parisaftalens regler og forpligtigelser. 

- Det her er en historisk dag for verden og en klar sejr for klimaet. Vi har vist, at vi med hårdt arbejde og stort engagement har løst den bydende opgave, det er at få gjort Parisaftalen flyvedygtig. Det er jeg virkelig glad for, siger klimaminister Lars Chr. Lilleholt.

Helt centralt i forhandlingerne har det været, at landene skulle blive enige om, hvordan Parisaftalen skulle blive til virkningsfuld politik – og hvordan regelsættet skulle se ud. For eksempel skulle reglerne for rapportering af parternes klimaindsats og klimafinansiering, ambitionsmekanismens struktur og retningslinerne for parternes nye klimamål på plads.

Ved siden af forhandlingerne om regelsættet var der fokus på parternes ambitioner og indsatser. Dette skete særligt i forbindelse med den såkaldte ”Talanoa-dialog”, hvor de politiske ledere gav eksempler på deres egne indsatser men også – og ligeså vigtigt - pegede på mulighederne for at øge det globale ambitionsniveau. En øgning som FN’s klimapanel IPCC seneste rapport tydeligt har vist, er nødvendig.

IPCC spøger i teksten
Danmark kæmpede sammen med EU og den internationale “High Ambition Coalition” intenst for, at parterne skulle sende et klart signal om, at alle nu skulle tage IPCC rapportens konklusioner og udkommet af Talanoa-dialogen med hjem med henblik på at lade sig inspirere og øge ambitionerne i de nye klimamål, som de skal aflevere senest i 2020. Men det lykkedes kun delvist.

- Jeg vil gerne understrege, at vi har fået en solid beslutning med fra COP24. Vi havde gerne set, at landene kunne blive enige om at øge deres ambitioner. Men som i al anden politik handler det om at finde løsninger og kompromisser. Vi ser nu frem til Generalsekretærens klimatopmøde i september, hvor vi forventer, at ambitionsniveauet i de nye klimamål bliver et hovedtema. Vi kæmper videre for fuld styrke, siger Lars Chr. Lilleholt (V).

Konflikten om hvordan man ville modtage IPCC-rapporten om konsekvenserne af 1.5 graders opvarmning stod primært mellem ganske få lande på den ene side og resten af verden på den anden.

Blandt andre USA, Rusland og Saudi Arabien var uvillige til helt at anerkende rapporten og dens konklusioner.

På den anden side har resten af landene stået med et ønske om at velkomme rapporten og dens konklusioner, der tydeligt siger, at de globale ambitioner skal hæves, hvis vi skal undgå alvorlige effekter på klima og miljø.